FORSIDE   |   LANDE   |   INSPIRATION   |   BILLEDER   |   OM OS  |   KONTAKT  


Jernbanestationen i Leon

09-05-2007 | Nicaragua | Af Sven Gårn Hansen

Der er hverken jernbane eller station længere, men Leons banegård er stadig et fascinerende sted. Et byggeri fra dengang, det var den engelske industrialisering, der blev globaliseret. I dag en del af Leons kaotiske gademarked, overtaget af cykelværksteder med kinesiske reservedele.

Vi er i dag kommet til Leon direkte fra Leon Viejo. Mens den gamle erobrerbys ruiner satte spekulationer i gang om rovdriftens og dødens rolle i landets historie, åbner banegården i Leon en flig af fremskridtsdrømmens historie i Nicaragua.
Et byggeri fra en glemt tid, da de engelske jernstøberier og deres ypperste produkt, damplokomotivet, var fremskridtets symbol. Dengang, landets borgerskab stadig troede at de havde en skæbnebestemt opgave i at føre deres land i det engelske eksempels fodspor.

Hundrede år senere blev jernbanen gennem ufattelig opfindsomhed fra banearbejdernes side holdt i drift igennem alle krigens år i nittenhundrede firserne. De var ægte arbejdshelte i en tid, da nogle drømte om, at Nicaragua skulle blive en industrialiseret arbejder- og bonderepublik, et slags mellemamerikansk Rumænien.

Noget af det første, den nyvalgte Præsident Violeta Chamorro gjorde i 1990, var at lukke jernbanen og sælge skinnerne til skrot i El Salvador.
I dag er banegården en del af Leons vildtvoksende marked, blandt andet hjemsted for afdelingen med cykelreservedele. Det er en industri og et håndværk, der er kommet til Nicaragua i løbet af halvfemserne fra Asiens millionbyer. Rækkerne af glinsende fælge peger måske vejen frem for hvad, der her i det nye årtusinde for lande som Nicaragua skal forestille at være fremskridtet: tusinder af arbejdere, der cykler på arbejde i landets tekstilfabrikker ejet af koreanere og taiwanesere.
 
Sven Gårn Hansen er journalist og solidaritetsarbejder. Han bor og arbejder i Nicaragua. Læs hans blog her: http://svensblog.wordpress.com/




Vælg land: