FORSIDE   |   LANDE   |   INSPIRATION   |   BILLEDER   |   OM OS  |   KONTAKT  


Mercado de Abastos

21-01-2007 | Mexico | Af Mårten Florentz

Mercado de Abastos i Mexico City er – som alt i Mexico City! - verdens største marked i traditionel forstand, og er ikke overraskende Mexicos primære leverandør af friske råvarer af enhver tænkelig art. Det blev bygget i 1982 som erstatning til Mercado de La Merced, som grundet byens og landets stigende økonomiske vækst og befolkningstilvækst ikke længere havde den fornødne kapacitet. Det må man så sige, at Mercado de Abastos så har…

Det dækker et område på ca. 304 ha, og der er 1881 frugt- og grøntsagsstande, 338 isenkræmmerstande, 1489 stande der sælger mad, tøj og andet. Markedet består desuden af 30 Ha slagtere og kødmarked, 17 Ha marked for beholder I alle former, farver, størrelser og antal. Der er et 16 Ha blomstermarked (svarende til en planteskole på størrelse med Grønttorvet i København!), der er en samlet opbevaringskapacitet på området svarende til 122.000 tons, et køleområde med en kapacitet på (kun!) 2000 tons og et område der kan håndtere 800 tons affald i døgnet. Glem så ikke den logistiske øvelse, det hver dag kræver for at håndtere de 52.000 køretøjer, der ankommer og forlader området. Jo – det er pænt stort…

Se evt. på koordinaterne 19º 22’23.81’’ N 99º 05’21.95’’ W for et overblik – eller kig på oversigtsbilledet her på siden.
Selvom dette i sig selv ikke giver nogen kontekst-reference, så er de tre ringe et forsøg på at angive hvor meget af området undertegnede nåede at opleve på godt 3 timers besøg. Området ved ring nr. 2 er blomstermarkedet og ved ring 3 ligger fiskemarkedet. Det grønne er så grøntsager, frugt, isenkram mv…

Udover at man i første omgang er bjergtaget af størrelsen af området og den store aktivitet der er overalt i de bogstavelig forstand kilometerlange gange/stræder, bliver man overrasket over hvor frit og sikkert man kan færdes. Markeder er notorisk sammenkædet med lommetyve og overfald på især turister, men det er ikke tilfældet her. De mennesker der arbejder og færdes på dette marked blev af undertegnede opfattet som ualmindeligt arbejdsomme og ærlige i forhold til det ry som mexicanere har.

Hele markedet er som en by i byen, og der er en stor grad af stolthed forbundet med at være en del af det samfund det er. På grund af denne kultur er kriminelle og andre uærlige elementer ikke velkomne og har svære kår.
Men når man hører hvor meget der kan tjenes på en enkelt dag i de store ”bodegaer”, forstår man godt hvorfor denne stolthed og moral kan opretholdes – der er rigtigt mange dollar-multimillionærer iblandt ejerne på markedet. Standende går desuden ofte i arv, så ved at holde nye konkurrenter ude, er man også med til at fastholde en rimelig rigid magtstruktur iblandt ’los socios’ som den enkelte stand-ejer kaldes. Det svarer lidt til en kæmpe andelsforening, hvor man gør ”som man altid har gjort”, og hvor alle (læs:flertallet eller dem med mest indflydelse) har det godt. Så selvom der ikke er deciderede mafiametoder inde i billedet, så er magtstrukturen nok alligevel lidt ufin i kanterne. Men devicen om ”skik følge eller land fly” sikrer altså én et behageligt og spændende ophold i dette ”lille” hjørne af verden.

Selvom man ikke skal bekymre sig om lommetyve og overfald, så bør man alligevel kigge sig over skulderen og holde et vågent øje på omgivelserne. De mange slæbere der drøner rundt med deres vogne med en blanding af særpræget elegance og godt gammeldags mas er en fare for enhver der færdes på markedet. De er dog venlige nok til at råbe op når de kommer farende, men der er ikke mange sekunder til at spotte de tungt (og ofte alt for højt) læssede dragere og ladvogne, før de i faretruende fart kommer susende imod dig.
Ikke desto mindre var det sindssygt interessant at gå rundt og nyde farverne, duften og den summende aktivitet overalt. Alt handles en-gros og ingen madvarer sælges i mindre end et kilo. Selvom alle frit kan handle på markedet, så er det dog de færreste, der køber mindst 1 kilo hvidløg, og det afholder mange private at handle der. Men det er fascinerende at se hvordan alle varer er fantasifuldt stablet og arrangeret, og ’los socios’ er meget snakkesagelige, selvom man ikke nødvendigvis vil købe deres chilli, kartofler eller oksekød.
Én socio havde endda et lille zoo hvor han udstillede alle de kryb han fandt i sendingerne af bananer, fersken og andre eksotiske frugter. Det er tankevækkende hvor mange fugleedderkopper han havde fundet og hver enkelt havde fået et navn – én hed ”Igual que tu” (”det samme som dig”) og navnet afspejler meget godt den kække og gadesmarte facon man blev mødt med. Jeg fik desværre aldrig spurgt ham hvor mange medarbejdere der var blevet bidt eller endog slået ihjel af disse krybdyr i tidens løb – eller hvor mange der slap væk uden at blive opdaget…

En stor del af markedet (16 ha) er dedikeret til salg af blomster i alle afskygninger – og man finder både den enkle og perfekte orkide, som sælges stykvis, og smukke roser der sælges i bundter man knapt kan have i favnen – og det sidste er langt billigere end det første! Selvom man ikke er plante- eller blomster-entusiast, så er denne del af markedet en meget beroligende affære. Dels fordi der ikke er den samme hektiske stemning, og dels fordi det åbenbart er beroligende med alle de farver og rolige tempo efter at have vandret rundt iblandt travle handlende og aggressive dragere på grøntsagsmarkedet.

Er du her med din kæreste eller anden udvalgte, så er den der finte med en favnfuld roser en klar vinder (og så slipper du i øvrigt kun af med en 50’er for det….!).

Det er klogest at komme med en lokalt kendt, da turen dertil går igennem nogle ret ubehagelige områder i Mexico City, og sørg for at lave en aftale med en af de utallige ”parkeringsvagter” om at holde øje med din bil – så er den i et stykke når du skal hjem. Det koster en skilling, men er det værd. Ligesom turen og oplevelsen på dette sindssyge, spændende og meget typisk mexicanske sted i verdens største by.
 
 
Flere billeder fra markedet
 



Vælg land: