FORSIDE   |   LANDE   |   INSPIRATION   |   BILLEDER   |   OM OS  |   KONTAKT  


Fodbold i Mexico City

20-01-2007 | Mexico | Af Mårten Florentz

Er man i Mexico City (eller Distrito Federal, D.F. – som den hedder i Mexico), så er der ingen vej udenom…man MÅ bare se en fodboldkamp! Ikke færre end 4 klubber spiller i 1. division. Cruz Azul som spiller på ”Estadio Azul”, Club America og Atlante, der begge spiller på det nationale stadion ”Estadio Azteca” og Pumas de UNAM som spiller på det olympiske stadion ved universitetet. Alle hold spiller enten lørdag eller søndag, så der er rig lejlighed for at få en fodboldoplevelse af de helt særlige hvis man passerer igennem Mexico City.

Mexico er generelt et fodboldtosset land – og niveauet er relativt højt. Det kan ikke decideret sammenlignes med europæisk standard, men det ligger vel omkring Bundesliganiveau, men med et stærkt latinamerikansk islæt, hvor især teknik og individuel karakter er vigtigere end taktikken. Der er derfor mange individualister og det er svært at forudsige hvordan det hele ender, da mange enkeltmandspræstationer kan afgøre det hele – i begge ender. Den mexicanske liga tiltrækker mange spillere fra resten af Latinamerika og USA – der er mange penge i ligaen og den er ofte springbræt for mange til en karriere i europæisk fodbold. Så måske man ser det næste stjerneskud i engelsk eller spansk fodbold slå sine folder her inde de tager over Atlanten?

Men det vidunderlige ved fodbold i Mexico City – udover selve spillet – er at folk føler et slægtskab med deres klub. Typisk går tilhørsforholdet i arv fra forældrene, og derfor er der ofte mange børn med til kampene. Noget der på en og samme tid er møg-irriterende da forældre med børn ikke bidrager meget til stemningen, men hvem kan modstå en lille mexicanerknægt med kasketten på skrå og sin favoritspillers trøje på, som knytter næverne i luften når hans hold scorer?

Spillerne er selvfølgelig kontraktansatte som i andre professionelle ligaer, men der er også i klubberne en særlig korpsånd. Holdet bakker således hinanden op, og det medfører en del tumult fra tid til anden, hvis en enkelt spiller går ovre stregen. Det mest grelle eksempel er, da spillerne fra to holds bedste opstilling i 1991 blev udelukket på grund af et masseslagsmål i en direkte tv-transmission. Ganske underholdende, om end uskønt, at se på, da ingen fodboldspillere er reelle slagsbrødre, men det siger noget om deres indstilling og temperament. Det skal dog siges, at det meget sjældent ender i håndgemæng på banen…

Selvom der er dybe traditioner i klubberne og blandt deres fans, så er vold, som man eksempelvis ofte oplever det i dele af Europa og Argentina, ikke noget man typisk forbinder med fodboldkampe i Mexico. Stemningen er derfor altid positiv og med fokus på banen. Jeg vil dog ikke anbefale at man sætter sig blandt udeholdets tilrejsende fans med hjemmeholdets farver – og omvendt. Selvom der er god stemning, så behøver man ikke provokere. Det latinske temperament er trods alt let antændeligt, og man ender let med at skulle flygte uden sin trøje...
Men respekterer man, at der er forskel på ude- og hjemmehold, så er der ingen problemer, og som neutral tilskuer er der ingen problemer overhovedet.

Det er ikke dyrt at gå til fodbold i Mexico City, og som alt andet i byen er der altid mange mennesker, så sørg for at få billetter i god tid ved at møde op på stadion et par dage før og køb ved ”La Taquilla”. Ellers er der rig mulighed for at købe ved indgangen hos billethajerne – hvor det efter danske forhold er relativt billigt. Inde på stadion sælges øl og vand, pizza, chips og lignende af ivrige sælgere, så man behøver ikke rejse sig fra sit sæde – og man kan roligt lade andre håndtere sine penge når der skal betales, hvis man sidder midt på en række. Der er stærkt selvjustits og man får altid sine varer og byttepenge tilbage.

De bedste oplevelser får man efter min mening på Estadio Azul (Cruz Azul) eller Estadio Olimpico (Pumas), hvor der oftest er fyldt til randen. På Estadio Azteca (Club America eller Atlante) er der godt nok plads til 110.000, men det fyldes meget sjældent, og de 50.000 der kommer til de to andre stadions giver mere stemning på et fuldt stadion, end de gør på et halvtomt. Skulle man dog få chancen for at se America-Chivas eller America-Cruz Azul på Estadio Azteca er dette dog klart at foretrække. Disse klassiske opgør mellem de to største klubber i Mexico City mod Mexicos absolut mest populære hold ”Chivas de Guadalajara” trækker næsten altid fulde huse og så er der for alvor gang i den!

Klubguide til fodbold i Mexico City:


Club America:
Mexico’s FC København, også kaldet ”Ørnene”. En klub der ejes af TV-selskabet Televisa (som også ejer Club Necaxa der spiller i Aguascalientes), og som utallige gange er blevet anklaget for at være indblandet i bestikkelsesaffærer. Klubben man i Mexico enten elsker eller hader – og om ikke andet elsker at hade. Klubben har taget dette til hjerte og har ”Odiame mas!” (Had mig blot mere!) som punchline.

Atlante FC: Også kaldet ”Jernhingsten”. En af de mest traditionsrige klubber, som havde sin storhedstid i den første halvdel af 1900-tallet da amatørfodbolden var i højsædet. Er stadig med på højeste niveau, men har aldrig vundet noget, udover oprykning fra 2. division.

Club Universidad Nacional A.C.: også bedre kendt som ”Los Pumas de la UNAM” – et meget populært hold i Mexico City som repræsenterer alle universitetsstuderende fra Universidad Nacional Autonoma de Mexico – Mexicos største universitet. En traditionsrig klub med mange mesterskaber bag sig.

Deportivo Cruz Azul: En arbejderklub, som har sine rødder i cementvirksomheden Cruz Azul, hvor den startede som en fritidsklub for fabrikkens arbejdere. Virksomheden er den dag i dag stadig hovedsponsor og ejer klubben. Den er en af Mexicos absolut mest populære og respekterede klubber, der dog har sit seneste mesterskab mere end 10 år tilbage




Vælg land: