FORSIDE   |   LANDE   |   INSPIRATION   |   BILLEDER   |   OM OS  |   KONTAKT  


Danmark bag Skagen

06-01-2007 | Danmark | Af Øyvind Bordal

Vender du stævnen sydpå i stedet for nordpå, når du forlader Skagen havn, åbner der sig en verden af sejlads-oplevelser. Der er anderledes i Danmark - på mere end en måde. Vi ser på de perler som åbenbarer sig, hvis du sejler lidt længere, og udforsker Danmark bag Skagen.
 
Den norske kyst er en af verdens længste, og både norske og udenlandske sejlere er også enige om at den også er en af verdens smukkeste. Norske sejlere er virkelig privilegerede, ved at have et så stort og flot stykke natur at sejle rundt i! Men hvis man spiser det samme til middag hver dag, så er det lige meget hvor godt det er; til sidst får man lyst til at prøve noget nyt. På samme måde er det med det farvandet man sejler rundt i.

Øl og Sussi og Leo
Den yderste spids af Danmark – Skagen og den berømte Grenen, sandrevlen som krummer sig ud i Skagerrak, vistnok med bådvrag i flere lag – er så velkendt for norske sejlere, at det er langt mellem dem som ikke har spist fiskefrikadeller og været på Skansen og drukket øl til Sussi og Leos pragtfulde slagermusik. Skagen er et must, og fordi det kræver lidt sejling på åbent hav, er der en smule manddom i det også. Herreture til Skagen er nærmest et begreb. Men der stopper også de fleste norske sejleres bekendtskab til Danmark. På vej ud ad Skagen havn lægges kursen oftest nordpå. Men hvad gemmer der sig egentlig dybere nede i Danmarks ørige?

Bløde, lange former
Et blik på kortet over Skandinavien viser en interessant landtunge ved navn Jylland, som strækker sig nordpå fra toppen af det europæiske kontinent. Sydøst for denne landtunge ligger en serie store og små øer. Højdeangivelserne på kortet fortæller at dette er et lavt, fladt landskab, og kystlinjerne er heller ikke krogede og klippede, som den norske skærgård. Her er det bløde, lange former, det må være helt anderledes, sikkert meget sand, tænker man måske, stadig krumbøjet over kortet. Danmarks sydlige ørige er et farvand som faktisk ikke er længere væk end to-tre lange dagsetaper, og vil man opleve noget nyt og anderledes, er det nærliggende at kigge lidt nærmere på det. Så det gør vi her.

Marsvin
Kattegat hedder det åbne farvand man begiver sig ind i. Danmark er som kendt fladt, og det gælder også den del som er dækket af vand. For nordmænd virker dybderne næsten skræmmende små: Vi er ikke ligefrem vant til at sejle uden at kunne se land med kun 10-20 meter vand under kølen – noget man ofte vil opleve her. Bølgerne bliver dermed lidt stejle, og knap så høje som vi oplever dem i Skagerrak. Men farvandet er rent, og det er vældigt let at navigere her. Vindretningen er ofte vestlig. VHF-tjenesten betjenes af Lyngby Radio. At møde marsvin er ganske normalt – og her tænker vi ikke på små, pelsklædte gnavere. Marsvin er verdens mindste hval, eller snarere en type delfin. Holder man godt øje, kan man pludselig se de små rygfinner glide ud og ind af bølgerne – er man heldig, kan hele flokke af de nysgerrige dyr følge båden i flere timer. Store sælkolonier findes også her.

To store øer
Kattegat er ellers domineret af to relativt store øer: Læsø og Anholt. Den førstnævnte støder man på få timers sejlads syd for Skagen, relativt tæt på det jyske fastland. Læsø er den største ø i Kattegat, 116 kvadratkilometer, og her bor der godt 2000 mennesker fast. Der er to havne at vælge imellem, og placeringen fremgår af navnene: Østerby og Vesterø. Læsø kan betegnes som et slags mini-Danmark: Her er både lyng og krat, hedelandskab, lange sandstrande, og hvide, kalkede huse. Der går en færge til Frederikshavn, og mange cykelturister færdes også her.

Ørken
Anholt er 22 kvadratkilometer, og det fortælles at den tilhører Danmark, fordi der stod et krus øl på kortet, da Sverige og Danmark forhandlede fred i 1658. Kruset dækkede øen, og svenskerne gjorde derfor ikke krav på den. Anholt er et vældigt populært sejlsportssted, og det er trængsel og liv i havnen hele sommeren. Det mest bemærkelsesværdige ved Anholt, er nok at her findes Nord-Europas eneste ørken. Ørkenen på Anholt er 16 kvadratkilometer, altså stor nok til en privat beduin-oplevelse. Selvom der er mange sejlere på øen, er det også let at finde sit eget, uforstyrrede stykke sandstrand blandt de mange kilometer med klitter og sand som ligger ud til Kattegats blå bølger.

Øst eller vest?
Forsætter man sydpå fra Anholt, går der en halv dags tid før Sjællands lave kyst kravler op over horisonten. Gilleleje er et hyggeligt dansk fiskerleje, med en havn fuld af liv og røre, stort træskibsværft, fiskehavn, og mange danske, svenske og tyske lystsejlere. Adamsens fiskehandel er et godt staldtip, hvis man kan lide at tilberede sømad selv. Nordmænd på bådferie bliver nødt til at tage et valg i Gilleleje: skal turen gå øst mod Helsingør, Øresund, og København – eller mod vest: Storebælt, Samsø, Fyn, Lillebælt, og det som måske er kronjuvelen i den danske sejlerverden: Det sydfynske øhav. Har man god tid, er det nok en god idé at vælge sidstnævnte.

Kronborg om styrbord!
Men først kort om den østlige rute: ”Kronborg om styrbord” er et fasttømret, dansk sømandsbegreb. Det stammer fra Christian den fjerdes tid (første halvdel af 1600-tallet), i situationer hvor danske orlogsskibe kom hjem etter endt opdagelse ude i den store verden. Rejsen havde været med livet som indsats, og de heldige overlevende glædede sig nok mere til at se land end vi overhovedet kan forestille os. Når udsigtsposten i masten råbte ”Kronborg om styrbord”, vidste alle ombord at de var i sikkerhed – Kronborg slot ved Helsingør bevogter nemlig indløbet til Øresund, og herfra er der kun nogen timers sejlads til kongens by. Passagen af Kronborg slot i moderne tid måtte for øvrigt foregå med stor forsigtighed: Efter sigende skal dette være verdens mest trafikerede farvand. Sundet er her bare 3-4 n.m. bredt, og færgerne passerer på tværs af sundet med minutters mellemrum. I tillæg skal en stor mængde kommercielle skib forbi i nord-syd ruten, og strømmen er ofte virkelig stærk. Så motor på, og skarp udkik! Helsingør er for øvrigt en relativt stor by, med historiske bygninger og gode shoppingmuligheder. Lystbådehavnen ligger umiddelbart nord for Kronborg slot. Den er stor, og har alle faciliteter.

”Whiskybæltet”
Kysten mellem Helsingør og København kaldes ”whiskybæltet”, etter som det i generationer har været overklassens foretrukne område. Pragtfulde villaer og havne fulde af store, dyre både ligger på stribe; Vedbæk, Rungsted og Hellerup er tre af dem. Sejler man til København, er Christianshavns kanal et særdeles spændende bekendtskab, som opfylder alle nordmænds ideer og fordomme om Danmark og danskere. Her er hygge, historie, øl og forfald i lige store dele. At finde en ledig gæsteplads er imidlertid en opgave som kræver både held og dygtighed. Kanalen er både trang og overfyldt. Svanemøllehavnen nord for selve indløbet til Københavns havn er da lettere tilgængelig. Herfra er det gåafstand til Nordhavn station, hvor S-toget transporterer dig til alle hovedstadens herligheder. Passerer man Øresundsbroen lige syd for hovedstaden (skaf et opdateret kort her!) skal man etter vores opfattelse til Møn syd for Køge bugt, før det er særlig interessant at søge havn. Men så er man allerede i den helt sydlige ende af Sjælland, hvor Guldborgsund, Langeland, Ærø og mange andre øer udgør et dejligt stykke Danmark.

Roskilde fjord
Men lad os kigge nærmere på den sejlads som venter, hvis man ikke vælger Øresund, men derimod sejler vestpå fra Gilleleje: Etter tre-fire timer passerer man indløbet til Roskilde fjord og Isefjorden (samme indløb), bevogtet af Hundested på den østlige side og Rørvig på den vestlige. Hundested er en relativt trang havn, og måske er det bedre at vælge Lynæs et par mil længere inde i fjorden. Men kig i kortet – Lynæs sand er en virkelig lang og skær sandbanke som man skal helt udenom. Hvert år står fremmede sejlbåd plantet i sandet her, mellem alle windsurferne og kitesurferne. Gode ankringspladser er generelt vanskeligere at finde i Danmark, på grund af de åbne, rette kyststrækninger – men to gode ankringspladser finder man i bugten øst for Lynæs, samt nord for Rørvig på den anden side af fjorden. At sejle ind i Roskilde fjord er ellers et eventyr for folk som kan lide trange farvande, hvor man næsten – fra båden - kan klappe hestene og køerne som græsser i vandkanten. Kattinge vig helt inde ved Roskilde er et godt tip.

Storebælt
Men sejler man forbi fjordindløbet og videre langs Sjællands nordkyst, venter Sjællands rev. Dette er et langstrakt, delvis undersøisk rev som ligger på Sjællands nordvestlige hjørne, og går ganske langt nordover. Der er et trangt gennemløb midt på revet kaldt ”Snekkeløbet”, og finder man mærkerne er det godt at passere her. Ellers skal man nord om det store fyr Sjællands Rev. Og nu kan man kigge sydpå og ind i Storebælt! Etter kort tid dukker Samsø op, og denne ø er et stop værd. Gode ankringspladser, flere hyggelige havne (Ballen havn mest populær), og i det hele taget Danmark når det er aller bedst: Lave bakkelandskab beklædt med græs, krat og blomster, hyggelige kalkede huse, og dejlige sandstrande.

Let navigation – for nordmænd
På færden videre sydpå dukker Fyn op, og man afkræves nok et strategisk vigtigt valg: Øst eller vest om Fyn? Storebælt løber vest om Fyn, og Lillebælt kringler sig gennem det smalle sund mellem Jylland og Fyn – altså øst om Fyn. Bælternes navne fortæller om de vigtigste aspekter ved dem: Det ene er stort, det andet lille. Men selv om Lillebælt kræver et mere vågent øje på kortet, er det ikke videre kompliceret at navigere her heller. De fleste nordmænd har gået i en hårdere skole end de selv er klar over, i og med at kysten her i Norge er overstrøget med skær, til og med af sten. I Danmark er det lettere at navigere; der er færre skær, og dem som findes er oftest af sand.

Det sydfynske øhav!
Passagen gennem Lillebælt byder på små, lave øer, skovbevokset næs og odder, og massevis af mulige afstikkere, blandt andet til Haderslev, hvor de berømte X-yachts bygges. Og når den store, jyske halvø Als dukker op på styrbord side, kan man virkelig begynde at glæde sig: Nu ligger nemlig hvad mange anser som Danmarks dejligste sejlads-område foran stævnen. Farvandet bærer det poetisk klingende navn ”det sydfynske øhav”, og består af et utal små og større øer og kyststrækninger i området syd for Svendborg. Man kan sige at Svendborg er navlen i området, og byen er da også en gammel, traditionsrig søfartsby med en stor havn, hvor kommercielle skibe, små og store færger, traditionelle træskibe samt et utal af lystbåde trafikerer havneområdet og farvandet omkring. Det sydfynske øhav er i syd afgrænset af to store øer: Langeland og Ærø. Mellem Svendborg i nord og Ærø og Langeland i syd ligger et hav af dejlige små øer, med lange sandrevler som skaber tilnærmede laguner, et udansk antal gode ankerpladser, samt strande, hyggelige kroer, og dejlige kratbevoksede bakkelandskab. Skarø, Drejø, og Hjortø er tre fine øer at besøge, men det anbefales selv at gå på skattejagt i området. Hold gerne øje med ekkolod og kort - her er det virkelig skært mange steder!

Oplevelses-centre i Kerteminde og Grenå
Valgte man Lillebælt på vej ned, kan man jo passende rejse nordover igen gennem Storebælt. Endnu et dejligt farvand dukker op mod øst idet man passerer Langeland – Smålandsfarvandet er ikke svensk, som man kunne forledes til at tro, men befinder sig mellem Sjællands sydspids og de store øer Lolland og Falster. Her findes en række perler: Omø, Karrebæksminde, Femø er nogen af dem. På tur nordover passerer man ellers Kerteminde på Fyns nordøstlige hjørne – nordmænd med erfaring fra sejlads i området har haft stor glæde af Kertemindes fine havn, badestrand, og ikke mindst oplevelsescenteret Fjord & Bælt. Så venter Kattegats blå bølger atter, og skal man stoppe undervejs, anbefaler vi Ebeltoft (Øer havn), samt Grenå med sit fantastiske Kattegatcenter, hvor man blandt andet kan gå i en glastunnel gennem et akvarium hvor hajer og rokker svømmer rundt. Et spændende farvand vi ikke har haft plads til at omtale her, er Limfjorden, som skærer sig tværs gennem Jylland ved Hals, godt 20 nautiske mil syd for Frederikshavn. Sæby havn længere nordpå er også en havn som mange erfarne Danmarksfarere sætter højt. Ovenstående gennemgang dækker selvfølgelig bare nogen af de mest oplagte destinationer, og mange fine steder er slet ikke omtalt her. I Danmark er der fine, nye og anderledes oplevelser at hente, og som en ekstra bonus vil den norske skærgård på ny fremstå som den helt særlige skat den er – for uden kontraster i livet fortoner det meste sig jo lidt fladt...

Kort om sejlads i Danmark
Danske havne er oftest godt afmærkede, og har et pænt antal gæstepladser. I højsæsonen kan der være trængsel. Havnene har gerne moderne faciliteter som vaskemaskiner, bad, udstyrsforretning og - i stigende grad - internetzone. Priserne for et døgns gæsteplads svinger mellem 110 og 160 kroner. Havne med gode ankerpladser er vanskelige at finde, undtagen i helt særlige områder (Limfjorden, det sydfynske øhav, Smålandsfarvandet). At fortøjre direkte til klipper og skær, som vi ofte gør i Norge, er stort set umuligt i Danmark. Skaf især opdaterede kort ved passasge af de to store broer (Storebæltsbroen og Øresundsbroen).
Et godt råd er at proviantere både vådt og tørt i Danmark; priserne er betydelig lavere end i Norge, og udbuddet af varer er glimrende. En “shortlist” over gode pladser at besøge kan for eksempel indeholde:

- Limfjorden
- Læsø
- Anholt
- Gilleleje
- Roskilde fjord
- Helsingør
- København
- Samsø
- Det sydfynske øhav
- Smålandsfarvandet




Vælg land: