FORSIDE   |   LANDE   |   INSPIRATION   |   BILLEDER   |   OM OS  |   KONTAKT  


Stone Town Zanzibar

14-12-2006 | Tanzania | Af Pernille Bærendtsen

Mange af Zanzibars turister tager direkte til stranden. Men Stone Town er så absolut et besøg værd. I februar 2006 sejlede jeg til Zanibar med min familie - to andre voksne og et barn på 3 år - med flyvebåden fra Dar. Flyvebåden lagde til ved en ponton på havnen i Stone Town, hvor bølgerne fik pontonen til at vippe så voldsomt at landgangsbroen flere gange mistede forbindelsen til den landfaste kaj. Alle Zanzibars bagagebærere væltede ind over rækværket til flyvebåden for at bære folks bagage. Folk råbte og gestikulerede, mens flokken af wazungu passagerer prøvede at omsætte det, der skete, til noget fornuftigt. At ankomme med båd til Stone Town giver et godt fingerpeg om, at der forude venter en skønsom blanding af kulørt kaos, afrikansk foretagsomhed og noget udefinerligt eksotisk.

Udsigt ud over Stone TownZanzibars hjerte
Navnet er ikke specielt romantisk, men Stone Town er Zanzibars hjerte. Den gamle by er bygget på en trekantet halvø, der ligger på den vestlige side af øen, omkredset af den mere moderne Zanzibar City. Fra oven ligner byen en levende mosaik. Husenes firkantede bliktage ruster rødbrunt med alderen. Solstråler kolliderer med elektricitetskabler der hænger henkastet langs nedslidte gavle. En skov af tårne og antenner rækker mod himmelen fra bygninger plantet i smalle passager, der gennemtrævler byen på kryds og tværs for til sidst at munde ud mod det indiske ocean.
Men som så meget andet, ændrer byen karakter, når man kommer i øjenhøjde. De hjemlige lyde fra skramlen i køkkener, leg i baggårde og mænd der samtaler over Bao spil, blander sig med minareternes kalden til bøn, skrattende transistorradioer og havets brusen. Folk fylder matatuer og sidder på tværs af knallerter. Stolte masai-krigere spankulerer rundt i rødternede klæder og blander sig i vrimlen med mænd i traditionelle arabiske kjortler og unge fyre i comboybukser med udspekulerede smil. Her er tildækkede muslimske kvinder, afrikanske kvinder i farvestrålende kangaer, og indiske kvinder i sarier. Alle sammen ansigter der reflekterer Zanzibars mangfoldige sammensætning og historie: swahili, masai, indisk, portugisisk, britisk, arabisk...
Sund fornuft

Dreng fra koranskolenStone Town hedder Mji Mkongwe på kiswahili, som er sproget der tales på Zanzibar. Zanzibar hedder i virkeligheden Unguja. Navnet Zanzibar dækker over de to øer Unguja og Pemba. Og det er en god idé at lære sig et par fraser på swahili, for folk hilser løs og det er god skik at hilse tilbage. Zanzibar er ikke overrendt af turister, men antallet er stigende. Og glem ikke at Zanzibar også er en del af Tanzania, at folk er fattige og lever traditionelt. I Stone Town går man vitterligt rundt lige udenfor folks hjem. Det kræver respekt og sund fornuft, og zanzibariernes ekstreme venlighed skal ikke forvekles med ligegyldighed. Man bør fx. ikke klæde sig for beskedent, når man går gennem Stone Town, selvom stranden ligger lige for. Zanzibar er overvejende muslimsk, og på trods af at der ligger små moskeer og koranskoler lige for, så hold dig udenfor (hvis du ikke er muslim).
 
En af de berømte døre i Stone Town'Hakuna Matata'
'Tag det roligt', siger zanzibarierne på swahili. Ingen har specielt travlt, og man får det indtryk at tiden har stået stille de sidste 200 år. Det gode ved Stone Town er, at man går rundt, eller færdes på cykel eller knallert, fordi at stræderne simpelthen er for smalle til en bil. Stone Town er ikke større end af man kan krydse byen på under en time. Hvis man da ikke farer vild i labyrinten. Men det er en del af oplevelsen, og når man bliver træt, sætter man sig ned, får en kold drink og nyder stemningen.
Zanzibar er kendt for sine udskårne døre, som der er omkring 560 af. Den ældste fra 1694. Når man byggede et hus på Zanzibar, var døren som regel det første man rejste, og jo rigere man var, jo større og mere kunstfærdigt udskåret. En anden ting, man ikke kan undgå at bemærke er baraza'en – en lav sten bænk, bygget langs med husmuren, og som zanzibarierne bruger flittigt til fx at få sig en snak med naboen på. De fleste huse, man ser i dag blev bygget i det 19. århundrede, hvor Zanzibar var et af de vigtigeste handelscentre ved det Indiske Ocean. Coral stone var et godt byggemateriale, men det eroderer også let, og mange huse forfalder. For at bevare de gamle, historiske bygninger, har mange i dag funktion som hotel, restaurant eller butik, renoveret til formålet.

Moske i Stone TownKendte bygninger og mennesker
Livingstone's Hus blev bygget i ca. 1860 for Sultan Majid, og blev brugt af både missionærerne og opdagelsesrejsende som udgangspunkt for deres rejser over på det afrikanske kontinent. Livingstone boede der, inden han rejste ind på sin sidste rejse, og han har givet navn til denne bygning. Beit el Ajaib - The House of Wonders er en stor firkantet bygning i flere etager med balkoner og søjlegange fra 1883, som blev bygget som et palads til Sultan Barghash. Årsagen til navnet er at det var det første hus på Zanzibar som fik installeret elektricitet.

Det er stadig den største bygning i Stone Town i dag, og man overvejer at åbne et national museum heri. Freddie Mercury, den tidl. forsanger for Queen, blev født på Zanzibar d. 5. september 1946 som Farouk Bulsara. Hans far var bogholder for den britiske regering og arbejdede i dette hus. Freddy selv opvoksede på Kenyatta Road i Shangani bydelen, og hans barndomshjem er i dag en butik, der sælger gode gedigne souvenirer som bla. bøger, tøj, smykker og kunst.

Indkøb
Markedet er også et godt sted at besøge, selv hvis du ikke har tænkt dig at købe noget. Det er her zanzibarierne handler, køber deres tøj, værktøj, krydderier, grøntsager, fisk og kød. Det var også her, at jeg fik den eneste klage over Afrika fra min 3-årige nevø, fordi vi startede i den del af markedet, hvor der sælges fisk. Nyfanget fisk lugter forfærdeligt i 35 graders varme, men hvis man kan lukke næsen så længe, er synet af fisk i alle former og farver, absolut det værd. Zanzibar er også berømt for sine kangaer, kikoyer, indiske sarier, træudskæringer, håndsyede lædersandaler, afrikanske træfigurer, tinga tinga malerier og krydderier. Hvis du ikke selv opsøger det på markedet eller finder butikkerme, vil beach boys'ne helt sikkert forsøge at hustle sig frem og tigge dig om at købe deres varer. Overvej hvad du er på udkik efter, tag tiden og prut om prisen.

Spisesteder
De bedste – og mest besøgte - spisesteder ligger langs med havnefronten, alle i en kort radius fra Shangani-bydelen. Restaurant 'Sweet & Easy' ligger 2 minutter fra Tembo Hotel, skråt overfor Kenyatta Road. Her serveres zanzibarisk fusionsmad, godt med fisk, skaldyr, kokosnød, koriander og krydderier, og desuden et bredt udvalg af eksotiske cocktails (som smager bedst når de også har haft strøm til at fryse isterninger).

'Restaurant Livingstone' ligger lige ved siden af Tembo Hotel (som i øvrigt ikke serverer alkohol), hvor man sidder til bords på selve stranden. Serverer ligesom Sweet & Easy også retter bestående af et godt udvalg af Zanzibars friske råvarer.

Frokostrestauranten 'Kiddude', i stueetagen på Hotel Emerson & Green er fænomenal, i øvrigt opkaldt efter sangerinden Bi Kidudde. Køkkenet serverer retter inspireret af det arabiske køkken.

Ved aftenstide stimler folk ned til 'Forodhani Gardens' - havnefronten - for at promenere, spise og mødes. Brisen fra havet blander sig med lugten af grillet fisk, brændt træ og krydderier. Og helt i tråd med stemningen, er det ikke svært at købe sig en enkelt joint, selvom det i øvrigt er ulovligt.

Indkvartering
På Zanzibar kører man med høj og lav sæson, afhængig af den 'grønne sæson' – regntiden - hvoraf prisniveauet og åbning af hoteller afhænger. Som hovedregel bør man undgå april, maj og november, hvor det regner mest. Februar er et godt tidspunkt at besøge Zanzibar, og det anbefales at reservere hotel i god tid. Hotel Emerson & Green lovprises for sin beliggenhed og design, derudover er hotellet berømt for sin middag på tagterrassen, hvor man skal bestille dage i forvejen. Jeg finder det stærk overvurderet, designet er langt fra gennemført, men de mange etager, de stejle og smalle trapper gør det til et must for folk, der er helt syge efter at bo originalt. Tembo Hotel ligger tilgengæld genialt i forhold til Shangani-bydelen, hvor der er hurtig adgang til butikker og restauranter – og så er der swimmingpool. En kølig dukkert skal ikke undervurderes, når man har støvet rundt en hel dag i Stone Town.

Men man kan sagtens bo godt og forholdsvist billigt på de mindre hoteller i udkanten af Stone Town, fx Hotel Kokonis, hvor der også serveres morgenmad på tagterrassen, og hvorfra man kan gå til centrum på ca. 30 minutter eller ved at tage en taxa udenom på 5 min.
 
-----
 
Pernille Bærendtsen arbejder som udviklingsarbejder for Mellemfolkeligt Samvirke i Uganda. Du kan læse mere om hendes oplevelser på hendes blog,http://pernille.typepad.com/



Vælg land: