FORSIDE   |   LANDE   |   INSPIRATION   |   BILLEDER   |   OM OS  |   KONTAKT  


Quetzaltenango – Xela

03-12-2006 | Guatemala | Af Tina Agerbak

Xela er en travl men hyggelig by, der ligger lige i hjertet af det vestlige højland i Guatemala med masser af muligheder for at tage på småture rundt i omegnen. Men Xela er også et rart sted at opholde sig i lidt længere tid. En by hvor man som udlænding også kan lade sig rive med i og opsluge af byens daglige liv.

Xela har klemt sig ned i mellem bjergskråningerne på alle siderXela udtales ”sjæla”. Det er den populære forkortelse for byen Quetzaltenango, som oprindeligt hed Xelaju, før spanierne invaderede området og overlod ledelsen af byen til deres medsammensvorene Nahuatl-indianere fra Mexico. De omdøbte byen til dens nuværende officelle navn Quetzaltenango – ”stedet med Quetzal-fuglen”.

Idag er der ikke spor af Guatemalas nationalfugl her i landets næststørste by, der er på størrelse med Århus. Men Xela er en by fyldt med liv iøvrigt. En by fyldt med aktivitet, med handlende og forretninger. Folk kommer hertil med et ærinde. En universitetsby fyldt med unge mennesker, der går på internetcafé og sidder og diskuterer på Parque Centroamericana – byens centrale plads – og går ud om aftenen.
Xela er en by for guatemalanere, hvor også udlændinge er velkomne.

Og små grupper af udlændinge finder da også hertil – mest for sprogskolernes skyld. Det er et helt andet publikum end på de mere turistede steder som Antigua og Panajachel, hvor livet primært er til for turisternes skyld. Man skal gøre en ekstra indsats for at finde til Xela for at gå på sprogskole, fremfor bare at gå ind ad døren til en af de skoler, der findes masser af i Antigua. Eller også skal man på forhånd vide, at det er her de bedste skoler findes.

Selvom Xela har nogenlunde samme indbyggertal som Århus, spreder den sig meget mere ud i den langstrakte dal, hvor den har klemt sig ned mellem bjergskråningerne på alle sider. For de fleste huse holder sig til en eller højst to etager. Alligevel har Xela et hyggeligt og overskueligt centrum i området omkring den centrale plads, som alle byer i Latinamerika er bygget op omkring – med kirken, rådhuset og alle andre vigtige bygninger pænt organiseret rundt om pladsen.

På alle sider af pladsen løber mere eller mindre stejle gader op ad bakke eller ned ad bakke med lave huse i kolonitidens byggestil - uden beskyttelse fra FN’s kulturorganisation UNESCO og derfor ført frem til nutidens forretningsliv med tilbygninger og reklamer malet på husmuren. Side om side med nyere huse i betonsten bygget efter samme skabelon og med stærke farver på facaderne. Skrigorange ved siden af turkis. En limegrøn butik med reklame for et telefonselskab i blåt. Gult og hvidt og blåt og pink og grønt og rødt side om side i gadebilledet. Nyt og gammelt mellem hinanden. Enkelte steder skaller murene af og lader ane, at det nuværende røde hus før var grønt og før det, hvidt.

Xela ligger centralt i det vestlige højland i Guatemala i ca. 2300 meters højde. Her er behageligt varmt om dagen, når solen er fremme, men når den forsvinder om aftenen og om natten, bliver det koldt. Og om morgenen vågner man op til skyer, der har overnattet i gaderne, inden de stille glider op ad bjergsiderne eller fordamper, når solen får kraft. Min nye fleecetrøje bliver sammen med mine ragsokker brugt dagligt, og var jeg tvivl om jeg skulle ofre plads i rygsækken til min sovepose med, så er jeg det ikke længere.

Jeg elsker at gå rundt i gaderne. Smutte ind i en lille butik og få kopieret mit pas, eller gå på opdagelse i supermarkedet. Sidde på Parque Centroamericana og falde i snak med en professor i indianske sprog eller en ung fyr, der studerer turisme og drømmer om en karriere som hoteldirektør. Spise frokost på en lille ”comedor” et uformelt spisested, der ofte er forrummet til et privat hus. Her kan jeg for billige penge spise nationale specialiteter som fyldte jalapeñospebere i tortillasandwich, empanadas med grøntsagsfyld, sprøde tortillaer med guacamole og andre lækkerier ovenpå, urtesuppe og æg ”a la ranchera” - og i forskellige varianter den allestedsnærværende bønnemos, som jeg aldrig bliver træt af - heller ikke tre gange om dagen.

Og så har de udenlandske sprogstuderende givet anledning og kundegrundlag til at, et par hyggelige cafeer har kunnet opstå og overleve i efterhånden en del år. Og med årene har også guatemalanerne fundet derind. Hver sin særlig atmosfære har cafeerne:

”Baviera” i en overdækket gårdsplads med springvand i midten fyldt med friske blomster og gamle sort/hvide fotos på væggene sammen med en helt pæn udstilling af gamle radioer, fotografiapparater og gamle plakater med film- og popstjerner.

”Enriques” på første sal med balkom ud mod Parque Centromaericana, hvor man snildt kan hænge ud i noget tid og holde øje med livet på pladsen og få lidt fornemmelse af denne forunderlige by og et glimt af bjergene i baggrunden.

”La Luna” med en atmosfære som træder man ind hos en ældre dame, der igennem et langt liv har fyldt sit hjem med ting fyldt med minder.

På cafeerne kan man om eftermiddagen møde udenlandske sprogstuderende, der laver lektier. Her får man en god kop kvalitetskaffe, som ikke dyrkes bedre mange andre steder i verden, men som det paradoksalt nok ellers kan være svært at finde i Guatemala uden for turiststederne. Og cafeerne har også et udvalg af lækre tærter og kager, som frister en svag sjæl med en sød tand. Mangotærte, ferskenkage, macadamiatærte og min favorit: citrontærte. Denne tur bliver ikke den slankekur, jeg havde regnet med.

Xela er et godt sted at slå sig ned, hvis man vil opleve lidt af det vestlige højland. Herfra er der kyllingebusser til en mængde små byer lidt højere oppe i bjergene – de fleste mindre end en times kørsel væk.

Markedsdag i San Fransisco el Alto om fredagen. Markedsdag i Totonocapan om lørdagen og tirsdagen. San Andrés Xecul med to kirker i tecnocolor og mulighed for at møde mayaernes ”onde helgen” San Simon. Zunil med en flot gammel kirke og kvinder i stærktfarvede traditionelle dragter, et vævekooperativ med salg af håndvævede stoffer og kursus i væveteknik på lændevæv – og også her mulighed for at opleve San Simon-kulten. Cantel med en fantastisk udsigt og glasfabrik, hvor man om formiddagen kan se hvordan, gamle kaserede flasker og glasskår smeltes om og bliver til mundblæste glas, der ellers kan købes i fine butikker i Guatemalas turistcentre. Og fra Zunil kan man på ladet af en pick-up komme længere op ad bjerget til et par steder med naturlige varme kilder – Fuentes Georgina og Aguas Amargas. Det er bare at kaste sig ud i det.



Vælg land: