FORSIDE   |   LANDE   |   INSPIRATION   |   BILLEDER   |   OM OS  |   KONTAKT  


Oaxaca

25-07-2005 | Mexico | Af Mårten Florentz

Ca. 525 km sydvest for Mexico City ligger en lille by på et højlandsplateu, som har formået at bevare sit oprindelige udseende og samtidig udgøre en ufatteligt turistvenlig entitet. Hovedstaden Oaxaca i delstaten af samme navn har det hele – hyggelige cafeer, gode restauranter og frem for alt masser af kultur.
 
Byens historiske centrum er stort set som det var for 250 år siden, med undtagelse af de enkelte moderne bygninger, der er skudt op hist og her. Særligt langs ”El Andador Turistico” – en gågade fra det smukke Templo de Santo Domingo” til byens hyggelige Zocalo – ser man de klassiske bygninger med kraftige farver, som skjuler alt fra pizzarestauranter og barer til tøjbutikker og apoteker. Intet bygges over 3. sal, så man får fornemmelsen af at gå rundt i en stor landsby, men byen i sig selv er i virkeligheden en millionby.

Oaxaca byder også på flere store markeder. Det store Central de Abastos på byens vest-side har alt hvad man kan forestille sig, og et mindre 2 gader fra Zocalo – ’20 de Noviembre’ – er mere rustikt og turistpræget, idet man her kan købe utrolige mængder af kunsthåndværk og andet godt til at tage med hjem. Disse er dog ikke de eneste markeder i byen, men de to mest tilgængelige. Begge markeder benyttes af de lokale, så der er lige mængder af forbrugsgoder og dagligvare som frugt, grønt og kød. Den allestedsnærværende chili kan selvfølgelig købes i et utal af varianter, som alle har sit særpræg og karakteristika. For de mere eventyrlystne er der også mulighed for at købe ristede græshopper – fra de helt små til de store som efterlader forbenene siddende fast i fortænderne. Min personlige favorit af Oaxaca’s mange markeder er ’20 de Noviembre’, men Central de Abastos er klart en oplevelse værd. Og vær ikke mere bange for lommetyve end du er i Magasin eller på Fisketorvet. Det forventes ikke, at man prutter om prisen, men de fleste steder kan man sagtens presse prisen ned uden at fornærme nogen.
 
Templo de Santo Domingo er udnævnt til at være ”World Heritage Site” af UNESCO, og konventet er blevet restaureret for få år tilbage efter traditionelle håndværkstraditioner. Et smukt stykke arbejde, der virkelig er værd at se. Konventet rummer nu et museum, der samler de fleste tråde omkring statens udvikling helt tilbage fra de oprindelige folk, over zapotekernes herredømme til spaniernes indtog op til i dag. Interessant og ikke for grundigt til at man bliver fortabt – ønsker man mere viden anbefales Museo Nacional de Antropología i Chapultepec i Mexico City kraftigt.
Selve templet er også et syn værd. En altervæg i guld og loftdekorationer uden sidestykke, sammen med små altre i siderne til ære for diverse helgener og helgeninder – særligt La Virgen de Guadalupe – kan man sidde og betage længe. Der er noget særligt over katolske kirker i Mexico, og denne er ikke en undtagelse og står i skarp kontrast til mange af byens øvrige kirker, som på grund af Santo Domingo ordenens stærke indflydelse ikke havde samme finansielle råderum til at bygge ligeså prangende templer.
 
Ellers er der et livligt musikliv og et væld af koncerter af den ene eller anden slags – byens mange cafeer er outlet for denne scene, og de mest populære er ”Sol y La Luna” bag Templo Santo Domingo sammen med en række spillesteder omkring Zocalo.
 
På selve Zocalo kan man indtage sine måltider på lækre og billige restauranter – men kig på priserne på kortet inden du bestiller. Der er forskel på prisen og det kan ikke altid betale sig at spise de dyre steder. En ’desayuno oaxaqueño’ anbefales til morgenmad – men ikke hver dag, da det er en solid ret med masser af bønner, kød og æg. Ellers fås alt fra en kontinental morgenmad til steak eller spidstegt pattegris. Om aftenen kan man nyde den lokale kaffe eller te til tonerne fra marimba’er, mariachi’s eller andre spillemænd, som i nydelig overenskomst skiftes til at dominere lydbilledet…
Alternativt kan man bestille en af Mexico’s mange dejligt friske øl – Corona’en er altid et hit om dagen hvor det er varmt, men om på de kølige aftener bør Negra Modelo absolut prøves af.
 
Gode tidspunkter at rejse til Oaxaca er de to første weekends efter den 16. juli hvor der afholdes ”Lunes del Cerro”, og hvor hele delstaten fejrer sig selv med et spektakulært show i byens auditorium. Fra delstatens 7 regioner sendes alt det bedste indenfor mad, dans og musik – og alt samles i de 2 uger i et imponerende fyrværkeri af glæde og festlighed. Højdepunktet er ”La Guelaguetza”, hvor de 7 regioners dygtigste folkedansere fremviser deres specielle dans – som er alt andet end kedeligt. Glem alt om træskodans og rundgang! Som alt andet i Mexico er stærke farver og højlydt glæde dominerende, og billetterne bliver hurtigt udsolgt.
 
Lidt udenfor byen ligger Monte Alban – som er stedet hvor Oaxaca oprindeligt lå. En gammel ruinsamling af et samfund fra ca. 900 f. Kr. til 1300 e. Kr., som blev bygget af zapotekerne. Zapotekerne var det dominerende folk i området indtil de blev fordrevet af spanierne, som senere grundlagde det Oaxaca vi kender i dag. Monte Alban er dog fuld af historie, stemning og klassisk mesoamerikansk arkitektur. Stedet var i øvrigt den første større by på den vestlige halvkugle og handels- og regeringscentrum for den zapotekiske stat.
 
Placeret på toppen af et bjerg 400 meter over Oaxaca by, har denne by været svært indtagelig, og når man vandrer rundt imellem resterne af dette kongedømme, forstår man både hvor udviklet samfundet var i forhold til uddannelse, forskning og sociale foranstaltninger. Noget der træder meget tydeligt frem, hvis man kombinerer en udflugt til Monte Alban med en tur til Mitla og Yagul øst for byen. Så udover flotte ruiner og en fabelagtig udsigt over dalen – eller simpelthen ”El Valle” som de lokale kalder den – så byder Monte Alban også på mulighed for dvælen ved fortidens storhed og et perspektiv på nutidens konfliktfyldte samfund.
 
Når man har fået nok af kultur og ruiner, så kan det anbefales at se baseball, hvis de lokale helte fra ”Los Guererros” – Krigerne – spiller. Sæsonen strækker sig fra august til maj og hjemmekampene trækker normalt mange tilskuere. Udover spillet på banen, foregår der også meget spil på tilskuerpladserne, som er værd at tage med.
 
Jeg kunne blive ved med at skrive om denne perle i ”El Suroeste” – men det bedste du kan gøre er at selv tage af sted og nyde af den gode stemning – enten som endeligt rejsemål eller som et stop på vej til Yucatan, Guatemala, Mexico City – eller et andet af de utallige smukke steder i dette fantastiske land.
 
Flere billeder fra Oaxaca





Vælg land: