Rejseguide til VM 2014 i Brasilien01-07-2014 | verden | Af Redaktionen![]() Derfor har vi kigget nærmere på tre VM værtsbyer ud af de 12, der er involveret. Generel information om Brasilien kan du finde via Udenrigsministeriet.
Der er et par grundlæggende ting, du skal vide, før du planlægger en tur til Brasilien. Landet er stort og varieret. Fra nord til syd vil turen tage omkring samme tid, som det tager at rejse fra New York til Los Angeles, og fra øst til vest kan rejsetiden sammenlignes med tiden fra London til Moskva.
En stor procentdel af befolkningen bortæt på kysterne og på trods af landets størrelse bor omkring halvdelen af brasilianere i byer. Sao Paolo har omkring 22 millioner indbyggere,men der er flere millionbyer, der er værd at udforske.Der er masser af forskellige vejrforhold. I nord er det ofte varmt, fugtigt og regnfuldt. Kystzonen helt ned til Rio er generelt varm, mens det syd for Rio er mere sæsonbetonet vejr.
Et sikkert stop er Rio de Janeiro
Byen er en uimodståelig blanding af vidunderlige strande, historie, kultur, mad, karneval og en fantastisk natur. Der er mulighed for at se nogle af byens favelaer (slumdistrikterne), og det er ikke nødvendigvis så farligt, som det lyder. Der findes mere eller mindre officielle rundvisninger, og områderne er åbne for turisme.Få en smagsprøve på deres natteliv, butikker, restauranter, musik, dans og kultur. Det er ikke billigt, og måske skal du lige have lavet et spil på VM, hvis du vil forsøge at få lidt flere lommepenge med på rejsen.
Salvador er et besøg værd
Salvador er en virkelig hip by, og det er hovedstaden i det nordøstlige Bahia og Brasiliens første hovedstad indtil 1763. Bahia-køkken er kendt for krydrede retter baseret på palmeolie, kokosmælk og skaldyr. Når du er færdig med at smage på de lokale retter, så kan du ryste nogle kalorier af dig ved at hoppe på dansegulvet og fordybe dig i nogle afrikanske rytmer og dans. Byens karneval er meget kendt og er faktisk større end Rios karneval med omkring to millioner besøgende, men det ligger i februar.
Endelig skal du også besøge Recife
Elsker du strandfester, så vil du elske Recife, der er hovedstaden i den sukkerproducerende stat Pernambuco. Byen har fantastiske, lange strækninger af sand på de nærliggende Pina og Boa Viagem strande, selvom mulighederne for svømning er begrænset på grund af risikoen for hajangreb. Gå ikke i panik, da du igen blot skal være fornuftig og følge reglerne. Det er også et paradis for dykkere, da der er mange bevarede skibsvrag, man kan udforske. Recife har også en atmosfærefyldt gammel bydel, Recife Antigo, hvor man kan vandre i gaderne og nyde resterne med den portugisiske og hollandske kolonialarkitektur, kunstgallerier, barer og restauranter. Recife Antigo er et fantastisk sted at opleve frevo, der er en hurtig, vanvittig og akrobatisk dansestil.
Vælg land:
|