FORSIDE   |   LANDE   |   INSPIRATION   |   BILLEDER   |   OM OS  |   KONTAKT  


Coach House i Dahab

02-05-2011 | Egypten | Af Sandra Leidersdorff

Coach House I Dahab ejes af det danske par Nina og Mikkas. Tilbagetrukket fra alle mennesker, men stadig i hjertet af Dahab og kun 30 meter fra vandet, har parret formået at indrette et virkelig hyggeligt ”gæstehus” –som de selv kalder det.
 
I sommeren 2010 var vi i Dahab sammen med et vennepar. Vi valgte at bo på Coach House, da vi gennem bekendte i Dahab havde hørt rigtigt godt om stedet. Huset består af en stor hyggelig gårdhave, 7 dobbeltværelser fordelt på to plan og på øverste etage bor parret selv. Det er et virkelig hyggeligt sted og en god blanding af arabisk og dansk kultur. Værelserne er rigtigt fine og renere end en del andre steder, vi har boet i Dahab. Der er aircondition – hvilket er uundværligt i Dahab, når man kommer om sommeren. Desuden er der sattelit-tv og internetadgang.
 
Nina og Mikkas var ikke selv til stede, da vi boede der, men en tysk ung pige og en egyptisk mand tog sig rigtigt godt af os. Vi var så uheldige ikke at få vores baggage hele vejen med os til Cairo, og de var utroligt hjælpsomme med at ringe, faxe osv. til lufthavnen og efter et par dage lykkedes det rent faktisk at få vores bagage hele vejen til Dahab.
 
Et dobbeltværelse koster 40 euro og er inklusiv morgenmad. Morgenmaden bliver serveret hver morgen i gårdhaven og består af hjemmebagte boller, pandekager, frisk frugt, yougurt osv. Det var virkelig lækkert og en rigtig god start på dagen. Vi kommer hovedsageligt til Dahab for at dykke og de dage, vi skulle tidligt af sted, var morgenmaden gjort klar til os alligevel. Køkkenet kan også benyttes af gæsterne. Der er også et køleskab fyldt med kolde drikkevarer. Man tager bare og skriver så på en tavle, hvor meget, man har taget. Priserne er virkelig rimelige og vi benyttede os meget af det - en god form for minibar.
 
Vi var rigtigt glade for at bo på Coach House og vi vil helt klart anbefale det til andre, der skal til Dahab. Det ligger rigtigt godt og stedet er utroligt hyggeligt.
 
Se mere om Coach House her.



Vælg land: