Snorkling i Dahab1. juli 2010 | Egypten | Af Peter LeidersdorffI Dahab er der alle muligheder for snorkling og deri ligger der en masse spændende oplevelser. Her er mange forskellige tilbud til den eventyrlystne snorkler - især turen fra The Bells til Blue Hole kan anbefales.
Alle stederne får stjerner fra 1-5 og der kan også ses, hvilket niveau stedet kræver af snorkleren.
![]() I DahabBannerfish Bay
Bannerfisk Bay eller Dahab-bugten, som den også kaldes, ligger i hjertet af Dahab lige ud for de mange restuaranter og cafeer. Her er flere småområder med koraller og en masse farvestrålende fisk. Bunden skråner jævnt, men her bliver rimeligt hurtigt dybt. Ude i det blå ses altid vimpelfisk (deraf navnet Bannerfish Bay) og her er ofte en masse dragefisk. Bedømmelse:
Niveau: Begynder Lighthouse Reef
Er det rev, hvor de fleste dykkere i Dahab har deres første dyk. Det er et fremragende rev, som også har en masse at byde på til snorklere. Revet går ligesom ud i en spids fra kysten og er nogle steder nærmest en væg, man svømmer langs. Korallerne er utroligt flotte og her ses mange forskellige fisk så som enhjørningsfisk, dragefisk, vimpelfisk, sommefuglefisk, fanebarser og en gang i mellem den store napoleonfisk. Helt ude ved spidsen kan der ofte opleves en del strøm. Bedømmelse: Niveau: Begynder - øvet Mashraba Reef
Ligger i forhold til Lighthouse Reef i den anden side af Dahab-bugten. Inden revet starter, er der en lille strand med ofte ret store bølger, hvor man kan gå ud. Her kan man svømme med revet på sin højre hånd i meget lang tid, inden man ender ved The Islands. Her er ingen mulighed for at komme op, så man skal huske, at man skal samme vej tilbage. Revet er utroligt flot og her er ofte ingen andre dykkere eller snorklere. Revet er en stejl væg de første 6-7 meter og skråner så mere jævnt nedad. Her ses selvfølgelig også en masse farvestålende fisk og måske en havskildpadde. Bedømmelse: Niveau: Øvet Eel Garden
Eel Garden hænger faktisk sammen med Lighthouse Reef. Er du frisk på en lang snorkeltur, så er det oplagt at tage turen forbi Lighthouse Reef og så videre til Eel Garden. Revet er fyldt med fisk og ofte også en del snorklere. Der er et fint entry/exit sted ved Eel Garden. Bedømmelse: Niveau: Begynder The Islands
The Islands ligger en smule syd for selve Dahab-bugten, men det er dog muligt at gå derhen på 20-25 min. Derefter kan man følge dykkerne ud over revtaget (iført sko) og svømme ud i den første lagune. The Islands er tre store 'øer', der er skabt af et jordskælv, hvor der er små laguner imellem. Her vrimler med liv og korallerne er utroligt flotte og en smule anderledes end andre steder i Dahab. Niveau: Begynder - øvet Bedømmelse:
Niveau: Begynder - øvet
|