Kanalrundfart i København27. juni 2010 | Danmark | Af Sandra LeidersdorffKanalrundfart er en guidet tur rundt i Københavns havn og gennem de idylliske kanaler. På turen ser man nogle af Københavns smukkeste kirker, slotte, gamle fredede huse og i kontrast hertil - de nye spændende arkitektoniske seværdigheder.
Hvadenten man er turist i København, blot på besøg eller bor der til dagligt, bør man ikke snyde sig selv for den kulturelle oplevelse at tage på kanalrundfart. Man får mulighed for at se København fra helt nye vinkler og måske endda fra den smukkeste side - nemlig vandsiden.
Turen starter i Nyhavn (der er dog også mulighed for at starte andre steder) og forsætter ud mod operaen. Herefter krydser man havnen og sejler forbi Den Lille Havfrue (når hun dog ikke er udlånt) og Amalienborg Slot. Et af de mest charmerende områder på turen er nok Christianshavn, der med sine små hyggelige kanaler nok mest af alt, minder om Amsterdam. Området fremstår som sin helt egen lille oase midt i storbyen. Her kan man også få et glimt af Vor Fresler Kirke, inden man kommer ud ved Den Sorte Diamant.
Turen er ved at nå sin ende, når man sejler gennem kanalen ved Christiansborg, Nationalmuseet, Gammel strand, Holmens Kirke og Nationalbanken for at returnere til Nyhavn.
Rejser, billetter m.m.
Vælg land:
|