FORSIDE   |   LANDE   |   INSPIRATION   |   BILLEDER   |   OM OS  |   KONTAKT  


Læsø – perlen i Kattegat

01-09-2009 | Danmark | Af Thomas Hasselriis

Oplev Verdens medarbejder opholdt sig tre sommerdøgn på Læsø, der ligger 90 minutters sejlads fra Frederikshavn. Besøget var på flere måder som at komme til et andet land. Læs her om hvad Kattegat-øen har at byde på.
 
At rejse er at opleve, men selv om fjerne rejsemål som f. eks. Amazonlandet, Patagonien, Ildlan¬det, Thailands jungle, Canadas skove byder på noget enestående, behøver man ikke at rejse tusinde af kilometer for at få spændende og interessante oplevelser. Også indenfor Dronningeriget Dan¬marks grænser findes der rejsemål, som nok er værd at give sig i kast med. Eksempelvis byder flere af de danske øer på både naturmæssigere, historiske og kulturelle lækkerbiskener, som kan være lige så spændende at se og observere som de tilsvarende på de fjerne rejsemål.

Forfatteren Erik Aalbæk Jensen har skrevet en meget læseværdig bog om de danske øer. En af de mest spændende af øerne er Læsø, der med sine 118 km2 er den største ø i Kattegat. Den har en kyst¬strækning på 100 km, hvoraf de 25 km er god badestrand.

Oplev Verdens medarbejder tog til Læsø for at se, hvad Kattegat-øen ud for Frederikshavn havde at byde på.

Stenen i Klitplantagen, hvor Læsø dukkede op af havet. Øen, der har omkring 2.000 indbyggere og har bevaret sin selvstændighed som landets mindste kommune, er også et af de steder i Danmark, der har den største landtilvækst, idet øen hæves med op til 6 mm om året.

Vi tog nogle sommerdage til øen, der ligger halvanden times færgesejlads fra Frederikshavn og mødte et ø-samfund så forskelligt fra det øvrige Danmark på en lang række områder, at det nærmest var som at komme til et andet land.

Læsø er meget ”ung” i forhold til mange af de andre danske øer. Den begyndte at dukke op af havet for omkring 3.000 år siden. Dens unge alder og isolerede beliggenhed har givet øen en speciel og interessant flora og fauna. Der findes her planter og blomster, som ikke findes andre steder i landet. For naturelskere er Læsø et af de dyrebareste klenodier. Her udfolder den vilde vegetation sig helt speciel. Læsø er for botanikere, professionelle som amatører, et af de mest interessante steder i Danmark at se på flora.

Læsø har også kun få arter af vilde pattedyr. F. eks. findes grævling, når, ilder, lækat og brud ikke på Læsø. Til gengæld er der rigtig gode muligheder for at se sæler på øen.

I Klitplantagen, der er fra 1929,og i dag omfatter 1.875 ha. med hovedsageligt skovfyr, er der 1.000 stk. råvildt og omkring 10 stk. råvildt. Her findes også Læsø-stenen, placeret på det sted, hvor Læsø opstod som blivende ø for 3.000 år siden.

Sten giver nyt liv til havet ved Læsø. Tæt ved 100.000 ton sten blev i løbet af sidste år hældt i havet ca. 12. km nordøst for Læsø. De danner et stenrev, som havbiologer forudser, vil blive et værdifuldt naturområde for fisk, andre havdyr og planter.

De enestående tangtage

Vi opholdt os på Læsø i tre sommerdøgn og foretog mange ture rundt på øen, hvor vi gang på gang blev overrasket over, hvad øen havde at byde på.

Et af de enestående tangtage på Læsø. Der hvor taangen er tykkest, dækkede den over ”køleskabet” altså forrådskammeret hvor man opbevarede kød, mælk og øl m.m. De vidunderlige og enestående tangtage er helt unikke for Læsø, men gennem en årrække har det været vanskeligt at få god kvalitet af tang til både vedligeholdelse og reparation. Der har siden 1930´erne været en svampesygdom i ålegræsset i de danske have. Derfor kom tagtagene på Læsø i en sørgelig forfatning. Efter mange forsøg på at reparere utætte tage, erkendte læsøboerne, at man sim¬pelthen måtte lave dem helt fra bunden – altså lave helt nye tang tage.

Det ser ud til, at tangen er kommet over sin svampesygdom. Eksperter mener, at man kan forvente, at ålegræsset også er ved at blive sygdomsfrit i Kattegat, hvilket betyder, at tangen til de berømte tangtage kan hentes i det lokale farvand, hvorved man bliver fri for at ”eksportere” den fra
de sydsjællandske kyster.

De store tangtage er imponerende og ser tunge ud, men egentlig er det rimelig let, og så isolerer tangen vældig godt, fortæller man på museet.

Det sidste vidste man lang tilbage i tiden, for lige under, hvor tangtaget er tykkest, var husets ”køle¬skab” placeret – altså forrådskammeret, hvor man opbevarede kød, mælk, øl m.m.

To museer, nemlig Læsø Museum samt Søfarts- og Fiskerimuseet, fortæller om Læsø gennem ti¬derne. Og det er jo ganske interessant at få noget at vide om, hvordan hverdagen har været for ø¬boerne gennem historien.

Et matriarkalsk samfund

Læsø-kvinderne er et kapitel for sig selv. De har fra gammel tid og helt op til 1900 tallet været dem, der ”havde bukserne på”, ikke blot inden døre i hjemmet, men også i stald og på mark. Slet ikke så mærkeligt, for mændene sejlede og var borte fra øen i lange perioder. Nogle sejlede i langfart på verdenshavene, andre drog til Norge, hvor de for Læsø-produkter byttede sig til norsk tømmer, som blev fragtet til de østjyske byer og solgt for gode penge. Endelig var der de mænd, som hver dag tog på havet og fangede fisk til den daglige husholdning samt til saltning og tørring til den lange vinter.

Men kvinderne var ikke bondekoner. Der var ingen bønder i Læsø. Ordet bonde blev af mange nærmest betragtet som et skældsord. Et landbrug på Læsø blev ikke betragtet som en virksomhed, der skulle tjene penge. Nej ejendommen skulle skaffe familiens fornødenheder til eget brug, så langt markerne og dyrene kunne række. Hvad der måtte mangle skulle skaffes på anden måde, f. eks. ved mandens sejlads eller eventuelt ved en stranding.

Hverken kvinder eller mænd så skævt til hinanden. Rollefordelingen var, som den skulle være, og mændene satte pris på deres koner.

Helt op i 30´erne er der eksempler på, at det var konen, der spændte hestene for, når der skulle ar¬bejdes i marken eller køres i stadsvogn. Det var hende, der holdt tømmerne.

En af de gamle gårde med tangtag har navnet ”På Lynge” eller Hedvigs Hus. Gården, hvoraf en del er 350 år gammel, har været beboet og drevet som gammeldags landbrug indtil 1949. Når man går i bryggers, køkken og stuer, er det mærkeligt at tænke på, at man bare for 60 år siden levede på top¬pede brosten i bryggers, køkken og udhuse. Køkkengrej og hjælpemidler var, som de havde været i flere hundrede år.

I dag er Læsø-kvindernes status nok ikke anderledes end i resten af landet. Én ting står dog fast. Der er fortsat stærke og driftige kvinder på Læsø. Af en analyse fra 2008 fremgår det tydeligt, at Læsø er den kommune i hele landet, der har den største andel af kvindelige iværksættere i forhold til ind¬byggertallet.

Læse Saltsyderi dansk industris vugge

Og lad os da med disse ord vende os moderne Læsø, som besøges af omkring 50.000 turister fra nær og fjern hvert år i feriesæsonen. Nogle tager på en enkelt-dags-tur til øen. Andre bliver der fra otte til 14 dag, hvor de dels bor på øens hoteller, bed-and breakfest, på campingpladsen i hytter eller i egen campingvogn. Og i dagtimerne kører de rundt og ser, hvad øen byder på.

Her sydes salt i den store pande (fordampningsanlæg). I baggrunden kurve med læsøsalt. Læsø var i mange år et selvforsynende samfund. Det er øen også i dag med mange ting. Kolonialva¬rer og mejeriprodukter bliver hver dag bragt fra fastlandet.

-Og elektriciteten kommer udefra. Vi burde investere i nogle vindmøller, så vi også var selvforsy¬nende med strøm, siger ejeren af Læsø Bryghus – Danmarks mindste -, ølbrygger Erik A. Schollert. Han kan byde på adskillige velsmagende øl-sorter. Deres skribent kan varmt anbefale Læsø Hon¬ning Ale 24, hvor nogle af ingredienserne er Honning fra Læsøs berømte brune bier og fra lyng¬planten, og den holder sine 8 pct. alkohol.. Den mindede meget om en fortrinlig øl, som belgiske munke har produceret i hundredvis af år.

Læsø Saltsyderi er en anden spændende virksomhed på Læsø, hvor det berømte Læsø-salt produceres. Som industri har saltsyderiet betydning for Læsø, fordi det bringer penge til øen, men også som turistattraktion har det sin betydning. Hver eneste dag besøger mange turister virksomheden for at se, hvordan man udvinder salt. Der er også mulighed for, at man kan syde sit eget salt og få en pose med hjem til den daglige husholdning.

Det var bispen i Viborg, der i middelalderen iværksatte saltproduktionen på Læsø. Op til 1652 be¬talte Læsøboerne skat til domkapitlet i Viborg i form af salt. Så besluttede beboerne, at de fremtidig ville betale i rede penge. Denne betaling ophørte først i 1950´erne. Da var beløbet på godt 650 kr. om året, som kommunen afregnede til Viborg Katedralskole.

Viborg bispens mange gøremål – kirker, skole, hospitaler, jordbesiddelser m.v. blev passet af kan¬nikker. En af dem havde ansvaret for, at alt gik rigtigt til på Læsø, bl. a. at domkapitlets landfoged på Læsø afkrævede beboerne den mængde salt, senere de penge, som Viborg havde krav på.

Forbindelsen til Viborg er fremdeles intakt. Mange unge fra Læsø har gennem tiderne og helt til i dag taget studentereksamen på Viborg Katedralskole og boet på skolens kollegium.

Arkæologer regner med, at der ialt har været 1500 salttomter. Med det store antal kan det slås fast, at saltsydningen på Læsø har haft en industriel karakter, og at dansk industris vugge engang stod på Læsø.
Viborg-bispen ejede retten til saltudvinding på Læsø i 500 år af, og efter at der ikke var blevet ud¬vundet salt i mange år, genskabtes saltproduktionen på Læsø i 1991. Da kunne den første salt i ny¬ere tid opøses til afdrypning og tørring. Det salte vand, hvorfra saltet udvides, kommer fra brønde på Rønnerne, der kan betegnes som en salteng. Vandet har en saltpro¬cent på 12, hvilket er meget i forhold til saltprocenten i havene omkring Danmark. I dag har projektet to sydehytter med i alt tre pandeanlæg. De to store moderpander (fordampningsanlæg) samt en eksperimenterende pande. Der laves salt hele året og produktionen er på nuværende tidspunkt 75-80 ton salt årligt. Tørringen fore¬går på et tørreloft, hvor der er opsat luftaffugtere.

Saltsyderiet tilhører i dag en fond, der også omfatter Spegeriet, hvor mange gode mad-specialiteter kommer fra, og Læsø Kur, der har til huse i Vesterø Havnekirke. Kurstedet er baseret på det bedste fra øen og havet omkring den. Behandlingerne er blandt andet baseret på øens salt, og bådene inde¬holder restlagen fra Saltsyderiet.

Fra kirke til kursted

Ideen om at bruge kirken som kursted tager egentlig afsæt i Læsøs historiske saltudvinding, hvor netop en kirke – Viborg Domkapitel – i middelalderen sad på saltproduktionen på Læsø. Længe før tanken om et kursted på Læsø opstod, havde man talt om, at Vesterø Havnekirke skulle nedlægges eller i hvert fald have en anden funktion.

Kirken er blevet til et kursted. For sydemester Poul Christensen var løsningen oplagt. Den lå lige til højrebenet, som man siger. Kirken skulle selvfølgelig ombygges til et kursted, hvor læsøsaltet spillede en central rolle. Forsla¬get blev behandlet i menighedsrådet og fik en positiv modtagelse. Det sammen var tilfældet hos kirkeministeren, der oven i købet skænkede kirken som en gave til kurprojektet.

I dag er kurstedet en realitet. På en smuk og værdig måde er kirketårnet bevaret, medens kirkeskibet måtte fjernes for at give plads til de mange kvadratmeter behandlingslokaler.
Kurstedet fik, som ønsket, en central beliggenhed tæt på det salte hav.

Den gode historie er vigtig, siger man, og her var den oplagt: Kirken ejede Læsø-saltet gennem 500 år. Nu er salt og kirke ført sammen igen.

Kurstedet byder på en række faciliteter såsom varme saltbade med forskellige saltkoncentrationer, saunaer, dampbade med duft, vandfald, salt-indhalation, udendørs hot tub, og det kolde bassin til at sætte gang i blodcirkulationen. Der kan tilkøbes en række forskellige behandlinger lige fra ler-ind¬pakninger til afslappende rygmassage. Desuden kan man få behandlet fødderne.

I centret udbydes også behandlinger for den uhelbredelige sygdom psoriasis, hvis symptomer kan lindres. Et projekt er gennemført i samarbejde med Århus Sygehus, Marselisborg, og det har vist sig, at resultaterne er på linie med behandlingen ved Det Døde Hav i Israel, hvor mange danskere med sygdommen i årevis har været på kur.

Læsøs spisekammer

Læsøboernes forhold til fødevarer minder til forveksling om det, man møder på ”gourmet-destinati¬oner” i Sydeuropa. Fra barnsben er de fleste vant til at have med dyr og planter at gøre, ligesom interessen for fiskeri eller jagt også begynder at melde sig i en tidlig alder. Det er derfor let at få sig en god madsnak. Hvis man som gæst har tid og tålmodighed til at dvæle i en sådan snak, kan det meget vel give sig udslag i nogle gode råd om råvarer til næste måltid.

Læsøs ”flagskib” på det kulinariske område er jomfruhummeren. Den møder man i havnebyerne Vesterø og Østerby. Går man på havnen tidligt om morgen og ser kutterne sejle ind og lægge til, kan man få sig en god snak med fiskerne. De ved hvor fiskehandleren bor, hvor man kan købe fri¬ske jomfruhummere med hjem. Fiskehandleren kan også introducere gæsten til mange andre gode sager fra havet omkring Læsø. Prøv f. eks. knurhaner og fjæsinger, som begge er velsmagende fisk, der ikke koster en formue.. Er man til noget mere luksuøst, køb da en frisk sorthummer, men så man der graves dybt i tegnebogen.

Der ventes på den på en jomfru. Der er jomfruhummerfestival i august og Havets Dag i maj og her kan man få nogle store kulinari¬ske oplevelser.

Læsø Fiskerindustri er den største eksportør af jomfruhummere i Europa. Fiskerne på øen lander flest hummere i Danmark.

Salturten hører til på de fineste franske restauranter – og i naturen på Læsø. Den findes hvor sand¬stranden bliver til vegetation. Den er perfekt i salat, men den kan også syltes eller opbevares i salt og bruges, når man kommer hjem.

Ved Læsøs kyster breder hybenrosen sig. Derfor vil en plukker bidrage til naturplejen. Bladene og frugterne er fortrinlige til brug i en salat, men husk at fjerne frøene først.

Øens store lyngarealer giver gode muligheder for honningproduktion. Det er her, at øens brune bi kommer til sin ret. Honning med smag af hindebæger er en unik specialitet, som smager godt på et stykke franskbrød.

Ved et besøg i Skovhytten ved Storedal, kan man få et indblik i biernes liv. Hvor lyngen får det for vådt, tager moseporsen over. Kom en nævefuld blade i en flaske Brøndum-snaps eller vodka, hvorved der udvikles den fyldige og velsmagende porsesnaps. Det sammen kan gøres med lyngblomster, malurt, revlingebær, enebær og rønnebær.

I skoven findes masser af svampe. De fleste kender kantarellen, og den findes i store mængder på Læsø. På offentlig jord må man plukke til eget forbrug. En folder om svampe kan erhverves på tu¬ristbureauet.
Mange læsøboer har haver med gode afgrøder, som de gerne deler med andre, så hold øje med de små skilte og boder rundt omkring. Der er gode muligheder for at skaffe alskens frugt, bær og grøntsager.

Det er en fryd at køre på de små veje i Læsøs afvekslende natur. Naturens egne urter findes mange steder på Læsø. Problemet er at finde ud af, hvad der er hvad, og få brugt det i den rette sammenhæng. Her er der hjælp at hente hos Karin. Hun er øens naturvejle¬der, og hun træffes på saltsyderiet, hvis hun ikke lige netop er ude i naturen med en flok nysgerrige gæster.

Orker man ikke alt bøvlet med at købe og samle for at lave mad hjemme, kan man besøge en af øens restauranter, hvor man er flinke til at bruge øens specialiteter og resurser.

Her er noget for alle

Og hvad kan man ellers foretage sig i på Læsø? For dem, der er til at ligge på stranden, er der 25 km fin badestrand. Med båden Sedog kan man komme på sæl-safari, idet stenrevet Borfeld ud for Nor¬dre Rønner er hjemsted for en stor sælkoloni. For at gæster kan se fisk, krabber, søstjerner, rejer, tangplanter, dykænder og meget mere i havet, er der opstillet tre redskabshuse på havnen i Vesterø med en stor skærm, der via kabel fungerer som et vindue til det, der sker ude mellem stene i havnen. Der er i øvrigt også nogle fine forhold for lystfiskere, og det være sig både kyst fiskeri og havfi¬skeri. Og for jægere er der gode muligheder for havjagt. Cykelture med indlagt strand, hav, kirker saltsydning og tanggårde er meget populære. Mange steder på øen en der udlejning af cykler. På hesteryg i Læsøs natur er også en skattet fornøjelse, og det kan ske i skridt, tølt eller trav. Der findes 300 islandske heste på øen. Der er store og små heste af andre hesteracer, hvoraf nogle er rolige og andre har lidt mere temperament. Der er også en marina med gode faciliteter for de, som kommer til øen i egen både. Læsø har en 18 hullers golfbane, som føjer sig meget naturligt ind i landskabet. Banen er åben for registrerede golfspillere med et maksimum handicap på 54. Kitsurfing er der også mulighed for. Hele sommeren bydes der på forskellige aktiviteter for børn.

Og for de gæster, der er interesseret i kunst findes der en række af gallerier og butikker.



Vælg land: