FORSIDE   |   LANDE   |   INSPIRATION   |   BILLEDER   |   OM OS  |   KONTAKT  


5 aktive dage i Norge

10-11-2008 | Norge | Af Henrik Hiis

En anderledes konfirmationsgave, hvor leg, samvær og oplevelser er i højsædet. Vi kan som forældre godt få teenagebørnene med ud i naturen og vildmarken - det gør det dog lettere, hvis vi krydrer med action, skumsprøjt og adrenalin.
 
Båden har retning lige mod et voldsomt strømfald. Vi rammer kæmpebølgen med fronten af vores raftingflåde, rutscher ned ad bølgen, for til sidst at ramme en modbølge, og vandet sprøjter op i hovedet på os. Vi får ordre på at padle ”alle mand fuld kraft frem” og kommer storgrinende gennem endnu et strømfald.

Vi er i Norge på vej ned ad Otta-elven i en raftingflåde. Baggrunden er den, at jeg ønskede at give min søn, Thor, en anderledes konfirmationsgave, hvor oplevelse, natur og udfordring skulle være i højsædet. Samtidigt havde jeg et ønske om at lave en tur for min 14-årige søn, hvor vi begge kunne lege og blive udfordret. Valget faldt på Norge, da jeg er hjemmevant i landet og transporttiden er begrænset. Man behøver ikke rejse langt væk til Sydamerika eller New Zealand for at få uforglemmelige naturoplevelser. Der er meget at hente i vore nabolande i Skandinavien.

Bilen er pakket med ski, mountainbikes og fjeldudstyr. Med færge fra Frederikshavn til Oslo og via E6 er vi hurtigt i byen Sjoa i den nordlige del af Guldbrandsdalen. Her finder vi Norges bedste rafting-elve og mange firmaer, der udbyder rafting-ture. Vi har ikke booket en tur hjemmefra, da jeg var usikker på, hvor krævende en tur vi kunne tilmelde os. Så vi står tidligt op, pakker sammen og kører til et af raftingcentrene. Vi bestiller en ”familietur” hos ”GO-rafting”, hvor der er garanti for skumsprøjt og fart, uden at flåden vil vælte rundt. Vi kommer i tøjet og får en grundig instruktion i, hvordan vi skal manøvrere flåden. 15 km nord for Otta by starter raftingturen. Turen går nu ned ad Otta elven. Smuk tur, hvor det at kæmpe sig gennem strømfaldene var ”super fedt” og ”skide sjovt”, som Thor efterfølgende sagde. Turen slutter med, at vi springer i elven fra en klippeafsats på 8 m. Thor har ingen frygt og laver et perfekt hop... jeg skal ikke stå tilbage og må følge efter... herligt, at vores børn kan sætte dagsordenen en gang imellem og være med til at bryde vores grænser. Rafting-turen er noget af en kickstarter til de 5 dage. Vi har begge to et stort smil på, da vi sidst på eftermiddagen siger farvel til vores guide ved GO-Rafting og kører mod Jotunheimen.

Efter 1½ times kørsel ankommer vi til Raubergstulen Fjeldhytte og Campingplads. Her sætter vi hurtigt teltet op og laver aftensmad. Lyset er fremme længe så langt mod nord, så det bliver også til en smuk mountainbike-tur i den skarpe aftensol, inden vi godt trætte går til ro.
Turen er startet godt, og vejret har vist sig fra den bedste side. At sidde i ca. 1000 meters højde i 20 graders varme og se solen forsvinde bag fjeldet, med trætte muskler og en kop varm kaffe/chokolade, er lykken – for både far og søn!

Dag 2 vil vi forsøge at bestige Norges højeste bjerg – Galdhøpiggen (2468 m.o.h.). Vi planlagde for fire år siden at komme på toppen, men uvejr forhindrede os dengang i at komme af sted. Lige så venligt og indbydende højfjeldet er i solskinsvejr, lige så tungt og lukket kan det være i regnvejr og tæt tåge. Ikke børnevenligt!

Men i dag er vi heldige – vejet er med os i dag. Rauberg- stulen Fjeldhyttes guider udleverer seler og karabiner - turen op til Galdhøpiggen går over en bre, hvor der kan forekomme sprækker. Vi har købt en guidet tur sammen med ca. 50 andre. Vi kører i bil til Juvvasshytte (ca. 1800 m.o.h.), får godt med tøj på og er klar til at gå mod toppen. Vi går i samlet flok mod Styggebreen, hvor vi skal tage vores seler på. Der bliver til 2 tovhold af ca. 25 personer og vi går som myrer over breen. Det gælder om at holde tempo og med en passende tovlængde til personerne for og bag. Specielle forudsætninger eller udstyr er ikke påkrævet, da vi ikke kommer ud i blåis eller skal gå på stejle snefaner. Tempoet og stigningen kræver dog, at du er i rimelig kondition. Når vi går 25 sammen, er det ikke så let at stoppe, hvis man har mistet luften. Efter godt en times vandring i tung sne er vi kommet over breen og vi kan tage selen af. Yderligere en lille times vandring og vi er på toppen af Galdhøpiggen.
En følelse af rigtig bjergbestiger fylder os. At stå i 2468 m’s højde og skue over sneklædte tinder over 100 km væk, er bare fedt. Efter at have spist en god medbragt frokost og taget nogle billeder til scrapbogen, begiver vi os ned igen. Super tur - en stor oplevelse for os begge. Vi tilbringer aftenen i Raubergstulens pejsestue, hvor varm kakao, glitrende ild i pejsen og med panoramaudsigt over Jotunheimens sneklædte toppe, er den perfekte afslutning på en sej dag. Vi har begge følelsen af, at ”vi gjorde det”.

Til Thors fortrydelse bliver dag 3 heller ikke en dag, hvor der er mulighed for at sove længe. Solen får temperaturen inde i teltet til at stige ganske betragteligt og da vi kun har liftkort til en dag, er det med at komme af sted. Vi kører igen til Juvvasshytte, blot ½ times kørsel fra Raubergstulen, ad en meget smuk og snørklet bjergvej. Her skal vi stå på ski ved Galdhøpiggen Sommerskicenter. Skimæssigt kan man ikke sammenligne forholdene med et rigtigt vinterskisportsted, men det at tage sit skiudstyr på og stå på ski midt om sommeren er noget helt specielt.
Mange turister, der er kørt op for at se Galdhøpiggen, giver da udtryk for, at de synes det er temmelig syret, at nogen kan finde på at stå på ski midt om sommeren… Sneen er overraskende god, specielt helt oppe på toppen og den første halvdel af dagen. Thor øver diverse hop. Galdhøpiggen Sommerskicenter udmærker sig ved at have rigtig mange hop af forskellige længder og højder. Efter flere timers sjov leg, tager vi tilbage til teltet ved Raubergstulen, hvor et varmt bad og en middag gør godt. Er man til yderligere luksus, har Raubergstulen Fjeldhytte meget flotte hotelværelser og en fin restaurant.

Den sidste dag kører vi ned fra højfjeldet. Dagen er helliget mountainbike-kørsel. På forespørgsel på Lom Turistcenter, får vi anbefalet Bøverdalen som velegnet til mountainbike. Ca. ½ times kørsel fra vores overnatningssted parkerer vi ved Kvandalsvollen og hopper på cyklerne. Vi kører ad en fin grusvej ind i dalen. Desværre kan vi se, at der længere inde i dalen hænger en tung regnvejrssky fast. Da vi nærmer os Høydalsvatnet begynder det da også at regne. Trods vejret fortsætter vi. Dalen er utrolig flot og ligger ganske øde hen. Kun nogle få maleriske sæterhytter bryder den barske natur. Synet af en elgko med kalv giver os følelsen af storhed ved naturen i dette område. Da vi efterhånden er blevet godt våde og tilmudrede og den varme kaffestue ikke lige dukker op, kører vi tilbage mod bilen. Trods regn en smuk tur, der ikke er teknisk krævende, men hvor der på nogle strækninger kunne køres ganske stærkt. Cyklerne spændes på bilen igen og turen går tilbage til Oslo. Et par timers sightseeing i Oslo på mountainbike bliver der også tid til, inden vi skal med færgen tilbage til Frederikshavn.

Som håbet blev turen til fem uforglemmelige dage for os begge - fyldt med aktivitet, intensitet, spænding og nærvær




Vælg land: