FORSIDE   |   LANDE   |   INSPIRATION   |   BILLEDER   |   OM OS  |   KONTAKT  


Lang Tengah Island

25-09-2008 | Malaysia | Af Sandra Leidersdorff

Lang Tengah Island er en lille ø, der ligger ud fra Malaysia's østkyst. Det tager ca. halvanden time med båd fra havnen i den lille by Merang på fastlandet. På øen er der kun 4 resorts, men da to af dem er lukket, er der kun gæster på de resterende to; Redang Lang Island Resort og D'Coconut. Øen er derfor meget øde og hvert hotel har sin egen strand, så det er nemt at komme i rigtig "ø-stemning".
 
Vi boede på Redang Lang Island Resort, der er det mindre luksuriøse af de to resorts. Det ligger trukket tilbage på stranden gemt bag palmer. Hele resortet er bygget i træ og der er både værelser i hovedbygningen og i to nyere huse omme bag i haven.
Der er en stor spisesal, hvor alle gæsterne indtager mor- genmad, frokost og aftensmad sammen. Måltiderne er lavet som buffet og det faldt ikke lige i vores smag. Der var ris hver aften med nogle sammenkogte retter til. De store mændger der skulle laves, gjorde måske at kvalieten ikke var så god. Der var dog barbeque hver tredje dag, hvor der blev grillet fisk og kylling, der smagte rigtig godt.
 
Vi boede på resortet i fem dage, hvilket passede helt fint. Der er dog mange, der kun er der tre dage/to nætter, hvor de er med på nogle arrangerede snorklingture. Vi var der fra mandag til lørdag og da vi tog afsted ankom der omkring 100 asiatere, der skulle bo på resortet. Det var en del i modsætning til de 15-20 stykker, vi havde været i løbet af ugen. Jeg vil derfor på det varmeste anbefale, at man tager ud til Lang Tengah i hverdagene, hvor resortet ikke er fuldt booket.
 
Vi var der ikke for at snorkle, men for at dykke. Vi havde seks dyk i alt ved forskellige dykkersteder rundt om øen. Vi blev sejlet ud fra resortet og hoppede så i vandet, når vi kom ud til stedet. Det var ret fed dykning, idet der var en masse fisk og mange både blød- og hårdkoraller. Sigtbarheden var ikke vildt godt, kun 10-12 meter, hvilket var atypisk for den periode (august) vi var der i. Det var nogle hyggelige dyk, da vi kun var os, et andet par og vores divemaster.
Vi snorklede nu også en del fra stranden. Det viste sig at være helt fantastisk! Det var nu ikke korallerne, der var noget helt særligt, men det lykkedes os at se tre hajer -op til flere gange- hvoraf den ene var halvanden meter lang. Det var dog black tipped reef sharks, så vi behøvede ikke at være bange. Vi så også en havskildpadde og en del kæmpe store triggerfish.
 
Gik man væk fra stranden var det muligt at gå på en jungle-track tværs over øen til den anden side. Det ville tage ca. en times tid og føre en ind gennem regnskov og høje klipper. I det hele taget var øen utrolig grøn og frodig -en perfekt baggrund til øens skønne strande. Vi gik en kortere tur -over til den næste strand, hvor det andet resort ligger. Det var en hyggelig tur ind gennem regnskoven og vi kunne erfare, at stranden derovre ikke var nær så god, som ved vores eget resort.
 
 
Video fra Lang Tengah Island (Af Sandra & Peter Leidersdorff)



Vælg land: