FORSIDE   |   LANDE   |   INSPIRATION   |   BILLEDER   |   OM OS  |   KONTAKT  


Libanon: Rundrejse i verdens 8. farligste land

28-05-2008 | Libanon | Af Jens Lange

Libanon blev i januar 2008 udråbt til at være det 8. farligste rejsemål i verden, ifølge en artikel i Forbes, dette skyldes en meget ustabil politisk situation mellem forskellige grupperinger, som kan udviklede sig til væbnede konflikter, ligesom det har gjort tidligere. (Politiken 21/1 2008)

Men derved ikke sagt, at man ikke kan besøge landet, og på trods af det noget negative indtryk, man kan få af landet fra medierne, er der meget at give sig til som turist i landet. Libanon byder bland andet på fascinerende romerske ruiner, smukke sneklædte bjerge med gode muligheder for at stå på ski og et godt natteliv. På grund af landets lille størrelse, Libanon er ikke meget større end Sjælland, kan man tage dagture fra Beirut til de fleste steder i landet, derved behøver man ikke tænke på indlogeringen mere end et, måske to steder.

I midten af januar måned befandt jeg mig således i en bus fra Damaskus til Beirut som en del af en måned lang ferie i det mellemøstlige.

De umiddelbare forskelle var til at se med det samme. På trods af et relativt stort militærudbud på gaderne i Syrien, kan det dog ikke sammenlignes med Libanons. Når man kører over bjergene mod Beirut, der ligger ved kysten, passerer man op til flere kampvogne med svært bevæbnet soldater omkring og maskingeværreder dækket af kamuflagenet. Oven i det, kan man se ikke så få huse med skudhuller og mærker efter granatnedslag.

Selve Beirut er en meget kontrastfyldt by med en bykerne, der minder om en hvilken som helst sydeuropæisk middelhavsby til mere forfaldne tilstande i forstæderne med meget krigshærget bygninger, hvor billeder af Nasrallah (lederen af Hizbollah) pryder mange vægge og gavle.

Beirut var før borgerkrigens start (1975-1990) kendt som ”Østens Paris” på grund sit natteliv og det ry lever byen til dels stadigvæk op til. Det skorter i hvert fald ikke på barer og diskoteker i byens kristne kvarter. Priserne varier og en øl kan koste alt fra en lille tyver for en stor fadøl til en halvtredser for en øl i flaske, men alle steder er stemningen helt i top og hvis man kigger ud på gaden i et par minutter, vil man, med stor sandsynlighed, kunne se en patrulje soldater med maskingeværer marchere forbi og det må siges at være de færreste steder, der kan bryste sig af det.

Den i Beirut allestedsnærværende libanesiske hær er simpelthen ikke til at undgå. Da jeg var faret vild på min vej til Nationalmuseet og spurgte om vej i en butik fik jeg følgende svar: ” Du skal gå ca. en kilometer tilbage fra hvor du kom. Henne i krydset hvor kampvognen står, skal du dreje til venstre, forsætte ligeud og så ligger museet omtrent 200 meter bagved maskingeværreden.” Alt sammen forklaret med et venligt smil på læben, som var det den største selvfølgelighed.

En times tid med bus nordøst for Beirut ligger Baalbeck, som har en meget velbevaret romersk ruin, et stort og flot tempel til ære for Jupiter, der blev bygget omkring tusindtallet. Der er mulighed for en rundtur med guide eller man kan vælge blot at vandre rundt med sig selv. Udenfor indgangen kan man købe forfriskninger, de sædvanlige turistsouvenirs, men også t-shirts og badges med Hizbollah loger, hvis man skulle få lyst til det.

Da to israelske soldater i sommeren 2006 blev kidnappet af militser fra Hizbollah udbrød der krig mellem Libanon og Israel, en krig der varede i en halvanden måneds tid. Denne krig foregik primært i den sydlige del af landet, hvilket gør området til et sted, der er svært at rejse til/rundt i på grund af restriktioner fra den libanesiske regerings ide. Det betyder dog ikke, at man ikke kan komme derhen.

Igennem hotellet, der egentligt var en hostel, kunne man leje en bil med en chauffør, der egentligt var en taxa, for 80 dollars om dagen. Et ret stort beløb for én person, men da der var plads til fire passagerer i bilen, var det ikke så galt taget i betragtning af, at man blev kørt rundt fra ca. ni morgen til ca. klokken fire om eftermiddagen, benzinen var inkluderet i prisen.

På den tur kom man ud til blandt andet en gammel middelalder borg og et tidligere israelsk fængsel, der blev brugt til at opholde og afhøre medlemmer af Hizbollah. Der er dog ikke meget andet end ruiner tilbage, da det blev bombet, da israelerne overlod området til Libanon, men man kan dog stadigvæk få en god fornemmelse for hvordan stedet har været.

En tidligere indsat arbejder nu på stedet som guide, men engelsk kundskaber var fraværende, da undertegnede var der, derfor er det måske en god idé at få nogle arabisk kyndige med på turen. Hvis man bor på et af hostellene i Beirut, vil der, efter alt at dømme, være nogle arabisktalende turister til stede, som sikkert også gerne vil se stedet. Det var i hvert fald tilfældet, da jeg var der. Efter rundvisningen bliver man ikke blot tilbudt diverse t-shirts og badges med Hizbollah loger, men også videooptagelser fra krigen og andet godt, hvis man skulle få lyst til det.

Rundturen involverer også en tur langs den israelske grænse, hvor man kører ca. fem meter fra hegnet, der markerer grænsen bag hvilket man kan se både israelske huse, hær og andet godt. På den libanesiske side passerer man en hel del FN konvojer og det er en lidt mærkelig fornemmelse man sidder med, når man som turist kører rundt i et så konfliktfyldt område. Det bør dog nævnes, at det er strengt forbudt at tage billeder nede ved grænsen, så man kan desværre ikke forevige oplevelsen.

 Tripoli er Libanons anden største by og havne – og handelscenteret i den nordlige del af landet. Tripoli har den fordel at den ligger tæt på nogle meget udsøgte skibakker, selve turen derop er det hele værd og bliver i Lonely Planet guiden beskrevet som værende den pæneste bustur i Libanon, det er i hvert fald én ad dem.

Selve byen er forholdsvis moderne og ikke videre interessant, hvis man snakker med de lokale, bliver man dog hurtigt gjort opmærksom på, at byen er kendt i hele Mellemøsten for dets fine slik, der mest minder om små søde kager. Udover det kan man jo altid bruge tiden på blot at gå rundt og se om der skulle dukke noget spændende at kigge på op.
 
 
Hurtige facts om at rejse til Libanon:
- Den nemmeste måde er at flyve direkte til Beirut ellers er der gode busforbindelser fra Damaskus, andre steder i Syrien og fra Amman i Jordan.

- Der er hostels/billige hoteller i de fleste byer. Priserne er 30 til 40 kroner per overnatning, ca.

- Man skal have visum, men det kan købes ved grænsen. Priserne varierer dog lidt. Kører man fra Damaskus til Beirut koster det ca. 100 kroner for 14 dage. Efter sigende er det dog gratis, hvis man flyver eller kommer ind i Libanon fra den nordlige side (også fra Syrien).

- Har man et israelsk visum i sit pas kan man ikke rejse ind i Libanon.

- Mad og drikke er ret dyrt, men der er forholdsvis billige kebabstandere og lignende rundt omkring, så man kan godt gøre det billigt, hvis man vælger det.

- Fransk og engelsk er ganske udbredt, især i Beirut.

- Både dollar og libanesiske pund er gangbar valuta og begge bruges som var de én.



Vælg land: