FORSIDE   |   LANDE   |   INSPIRATION   |   BILLEDER   |   OM OS  |   KONTAKT  


Highway 1

25-04-2008 | USA | Af Mårten Florentz

At sidde i en svedig amerikansk øse med masser af motorkraft og behagelige sæder, og opleve den californiske natur folde sig ud i mødet med Stillehavet på den amerikanske vestkyst er en oplevelse i sig selv – og man kunne sagtens bruge en hel ferie på at opleve de mange perler på ruten fra San Francisco til Los Angeles helt til bunds.

At køre langs Stillehavskysten ad California State Highway 1 er en klassisk amerikansk holiday. Det giver én på opleveren at se flokke af pelikaner svæve over én, samtidig med, at man skeler til søelefanten ved siden af. Ruten er på én og samme tid en meget rustik og behagelig oplevelse, med mange forskellige oplevelser der spænder fra fascinerende oprindelig natur over flamboyant og excentrisk arkitektur til klassisk motelkultur og burgerkøkkenet. Man kan sagtens opdele turen i bidder og beskrive dem hver for sig, men det er nu først når de sættes sammen, at det begynder at give mening – men så giver det til gengæld mening i rigt mål.

Big Basin Redwoods National Park.
En lille afstikker fra hovedvejen er påkrævet hvis man vil opleve de store redwoods – træer som står mere end 100 meter i vejret og med en diameter på mere end 7 meter. En snørklet og smal vej giver en fornemmelse af, at virkelig være på afveje, men når man vel finder sig selv ved parkens indgang er det hele turen værd. Skov her er ikke som at være i vores danske anlagte skove…man føler virkelig, at man er i urskoven.

Fra parkens headquarters kan man gå ad en markeret sti og se de største træer i parken. Et godt alternativ hvis man ikke kan blive i længere tid og selv gå på opdagelse i parken, der spreder sig over 73km2. Det er fascinerende at stå inde i et træ uden, overhovedet at kunne nå siderne, og når man kigger opad er det svært at se toppen. Disse træer er så store, at man tror det er løgn – og der er endda større eksemplarer i parkerne nord for San Francisco, hvor man eksempelvis har lavet en tunnel til biler igennem et af træerne…jo, de er skam store.

Der er et rigt dyreliv i parken, og går man med fornuft og uden at larme for meget, så vil man med stor sandsynlighed se både hjorte, gnavere og vaskebjørne – og er man heldig er der også los, ræv og prærieulv – og måske en puma hvis man er rigtigt heldig!

Santa Cruz
En liberal og klassisk californisk by med masser af historie og good wibes. Byen går helt tilbage til oprindelige indianske settlements, og var også en knudepunkt for den spanske udforskning af Nordcalifornien. I dag er den mest kendt for sin gode surfing, gode strande og kystskov. Vil man hænge ud og bare være er dette et godt sted, og der er masser af natur man kan nyde. Et godt sted at slappe af uden at få alt for mange indtryk der skal bearbejdes…

Monterey / Pacific Grove
Et lille hyggeligt samfund, der på mange måder minder om vores sommerferiebyer på den jyske vestkyst. Det er en by der i høj grad lever af at være udflugtsmål for mange af San Franciscos indbyggere, dog uden, at der er væsentligt at tage sig til. Som i mange af de andre byer langs kysten, er de gamle ”canneries” bygget om til enten akvarier eller shopping malls – uden at dette dog gør dem interessante. Byerne ligger tæt op ad hinanden og det er lidt svært at skille dem ad, men de er begge karakteriseret ved, at husene er bygget i træ og har et autentisk træk over dem. Den klassiske boardwalk er der selvfølgelig også, og det er faktisk ret fascinerende at stå der i skumringen, og se havoddere og sæler tumle rundt i vandet nedenfor, samtidig med, at man kan høre sælkolonien et stykke uden for havnen.

17 mile Drive
En lidt pudsig ”scenic drive”, der ligger midt imellem Pacific Grove og Carmel. Et rigmandskvarter hvor man mod betaling kan få adgang til, og køre rundt og se både de riges huse, men også et stykke klassisk californisk natur. Langs kysten er der masser af sæler der ligger og basker, og jordegern er allestedsnærværende og frække. Chip & Chap er ikke skabt ud af den blå fantasi…

Carmel-By-The-Sea
Byen hvor Clint Eastwood var borgmester en overgang. Minder utroligt meget om både Monterey og Pacific Grove – en ordentlig by hvor alting er pænt. Der er en dejlig strand og mange gode muligheder for shopping og kulinariske input – det kan anbefales at besøge ”Hog’s Breath Inn” og bestille en ”Dirty Harry Burger”; og ja, det er Clintens egen restaurant.

Der er mange gallerier og kunstbutikker i byen, som har et rigt kunsterliv i øvrigt. Så er man til den slags, så skal man ikke lede længe.

Big Sur og Bixby Creek Bridge
Big Sur er et sparsomt bebygget område langs Highway 1, som byder på en række storslåede udsigter og hvor kysten stiger meget abrupt op fra Stillehavet. Det føles vitterligt som om man kører på kanten af havet og med tågebanker der driver ind over vejen og højdedragene føler man sig hensat til en stemning af mystik og eventyr. Der er meget smukt, og på dette stykke begynder man at forstå hvorfor dette stykke vej også kaldes for ”All American Road”. Man kan ikke andet end nyde udsigten og man tvinges til at stoppe flere steder, og blot betragte Stillehavet nedenfor, alt imens pelikaner passerer under én og søløver, sæler og søelefanter flokkes på strandene. Husk at få fyldt benzin på her, da der ikke er benzinstationer før San Simeon og Hearst Castle.

Hearst Castle / San Simeon
Et fantastisk fantasifoster skabt af en mediemogul fra Chicago – William Randolph Hearst – på den jord der grundlagde hans fars formue. Selv lykkedes det ham at skabe sig et imperium af dagblade, der kunne finansiere realiseringen af hans fantasi, der blev skabt under en rejse gennem Europa som barn. Han søgte med Hearst Castle at genskabe de billeder han huskede fra Europa, og slottet er en slags pastiche af alle de stilarter og bygninger han så på sin rejse. Eksemeplvis er hovedhuset modelleret efter en spansk katedral og swimmingpoolen er lavet som et romersk tempel – endda med dele af et originalt romersk tempel transporteret til San Simeon og genopbygget der. mange dele af de øvrige bygninger er fundet i Europa og transporteret enten i dele eller samlet til byggepladsen og inkorporeret i Hearst’s ide.

Det er således et kludetæppe rent arkitektonisk, men ikke desto mindre er det en perle at besøge. Mage til excentrisk udtryk skal man lede længe efter, men det er samtidig et mageløst aftryk der viser vilje, beslutsomhed og kreativitet – og så skal man ikke underkende det faktum, at det blev tegnet af USA’s første certificerede arkitekt, Julie Morgan.

Man betages på én gang af både skønheden men også den ublu dårlige smag der skinner igennem. Måske er det blot et udtryk for at projektet ikke blev gennemført fra ende til anden, men hele tiden ændret, flyttet og revet ned for igen at blive genopbygget. Slottet stod da heller ikke færdigt i William Randolph Hearsts tid, selvom han brugte størstedelen af sin formue og tid på stedet.

Det er let at fortabe sig i stedets skønhed. Beliggenheden og udsigten er fantastisk, og med bygningernes detaljer og iderigdom, er det let at sætte sig tilbage i tiden, hvor tidens filmstjerner og andre celebrities mængede sig med hinanden på stedet. Der var endda eget zoo på et tidspunkt med isbjørne og andre eksotiske dyr, og man kan den dag i dag se zebraer i området. Hele stedet var et selvforsynende samfund og er det til dels stadig, dog bor der ingen på slottet længere, da det drives som en fond for familien Hearst.

Der er flere daglige rundture og flere forskellige at vælge imellem – og der er mindst ligeså mange anekdoter om livet på Hearst Castle, som der er detaljer i arkitekturen…

Solvang
Den danske enklave midt i Californien – et pudsigt sted som er gennemført kitschet, dog uden at have den elegance og stil som Hearst Castle udstråler. Ikke desto mindre er Solvang klart et besøg værd – det er en underlig fornemmelse at parkere bilen på ”Molle Way” (Møllevej) og slentre op ad Copenhagen Dr. og Atterdag Road…og købe ”Aebleskiver” eller få sig en medisterpølse på én af de mange ”autentiske” danske frokostrestauranter. Det skal dog siges, at det på trods af alt det overfladiske og tivoliprægede look ikke er helt tosset at få en sildemad og en frikadelle med kartoffelsalat efter at have været udsat for det amerikanske ”cuisine” i et par uger.

Men man må trække på smilebåndet over malplacerede møller og en kopi af Rundetårn i 1:3 som tilbygning til et af husene…og det er lidt af en oplevelse at gå ind i en af de mange konditorier og bagerier som sælger ”Danish pastry” og se at de holder fast i de danske benævnelser. Men sådan er det lidt i Solvang – som stadig anser sig selv som en dansk enklave. Der er stadig bånd tilbage til Danmark for beboerne i byen og man er stolte af forbindelsen. Sproget holdes også i live – dog må det antages at være på retræte, og vi mødte ikke nogen der kunne tale dansk under vores korte ophold i byen.


Så selvom det er et voldsomt karikeret billede der tegnes af Danmark og dansk madkultur og merchandise, så er Solvang så absolut et besøg værd – også selvom man skal dreje fra hovedvejen og køre et stykke. Det er som om man er lidt hjemme i en tidslomme i en ukendt ferieby a la Løkken, og så alligevel ikke, men man er helt sikkert klar til at komme videre efter at have fået et skud ”Danmark” – hvor kikset og kitschet det så end er.
Derudover er der masser af muligheder for at stoppe undervejs, og man kan tage turen på alt fra 1 dag til 1 år alt efter hvad hjertet behager. Og en tur langs Highway 1 giver kun lyst til at se mere af de amerikanske landeveje…
 



Vælg land: