FORSIDE   |   LANDE   |   INSPIRATION   |   BILLEDER   |   OM OS  |   KONTAKT  


Kasa Beach Hideaway -kunsten at forsvinde

20-05-2008 | Tanzania | Af Jesper Guhle Mogensen

Min hustru og jeg har besluttet at afslutte en stresset uge med at forsvinde. Blive væk. I det mindste for en weekend. At forsvinde er en kunst og ikke nødvendigvis let, men vi har fundet det perfekte sted: Kasa Beach Hideaway.
 
Vi kører langs kysten syd for Dar es Salaam og passerer det ene populære ressort efter det næste, mens bilerne på vejen bliver færre og færre indtil vi er de eneste. Efter 10 km forsvinder asfalten, og de næste 30 km ser vi ikke andet liv end køer og et par cyklister. Vi passerer nogle få landsbyer, og i den fjerde landsby er der et skilt der peger på en næsten usynlig jordvej bag en lille hytte.
Vi endelig er vi der. Vores bagage bliver båret til vores bungalow, mens vi går på opdagelse i lodgen. Jeg forsøger at finde et passende ord, der beskriver stedet – hyggeligt, eksotisk, excentrisk... Et hvalkranie ligger henslængt ved siden af en terrasse sammen med et par gamle havkanoer, stedet er pyntet med koraller, lerkrukker, strandskaller hænger i snore fra cashewtræer. Stedet får mig til at tænke på eventyr og på at lege gemme som barn.
 
Bungalowerne er lavet af døde koraller og er både rummelige og veludstyrede, med en stor dobbeltseng, et enkelt indrettet badeværelse og en terrasse med udsigt over havet.
Snart er vi på vej mod Kasa Beach Hideaways hoved- attraktion: Stranden. Blandt de få indviede der har taget turen herud, er Kasa Beach kendt som den bedste strand i området. Inklusiv Zanzibar.
Vi følger en smal sti ned af en bakke for at komme til stranden, men pludselig træder vi ud af den tætte bevoksning og ind i et postkort. Det dybblå Indiske Ocaen viser tænder, mens en havørn dovent svæver i vinden, på udkig efter et bytte. I horisonten sejler to dhowbåde forbi.
 
Vi er de eneste mennesker i al den ovevældende skønhed. Lidt senere bærer personalet madrasser, drinks og anden komfort ned til os, men i de første ti minutter er vi de eneste mennesker i verden. Og weekenden igennem er vi de eneste gæster på Kasa Beach Hideaway.
 
‘Kasa’ betyder ‘havskildpadde’ på Swahili og lang tid før turister begyndte at bruge Kasa Beach til at komme væk fra Dar es salaams stress og varme, har havskildpadder brugt stranden til at gemme deres æg. Og det gør de endnu. Et par reder er markeret langs stranden. Personalet gør meget ud af beskytte rederne fra diverse farer.
Kasa Beach er også kendt for sit varierede fugleliv, og fugleinteresserede komer her ofte for at gå på opdagesle.
Frokosten bliver serveret på en 40 tons dhowbåd der er trukket op på stranden og sikret med pæle. Et tre retters måltid akkompagneret af en frisk brise og udsigt over den syv km lange strand. Mens vi spiser, bliver stranden forberedt til et slag strandgolf.
 
Selvom Kasa Beach Hideway har en hyggelig restaurant, bliver middagen serveret på stranden. Ved solnedgang bevæger vi os endnu engang ned af den smalle sti, der nu er oplyst af små fakler.
Vi nyder middagen I lyset fra fakler, fra månen og fra det bål maden bliver tilberedt på. Intet andet lys kan ses.
 
Vi har gjort det. Det er lykkedes. Vi er forsvundet...
 
Kontakt information
Kasa Beach Hideaway
P.O. Box 22035
Dar es Salaam
Tanzania
Phone: + 255 22 2772766
Mobile 1: + 255 744618163
Mobile 2: + 255 744697408
E-mail: kasabeach@africaonline.co.tz
 
Læs mere på Jespers blog:
http://guhle.typepad.com/jespintanzania/



Vælg land: