FORSIDE   |   LANDE   |   INSPIRATION   |   BILLEDER   |   OM OS  |   KONTAKT  


Mahé

09-10-2007 | Seychellerne | Af Sandra Leidersdorff

Jeg havde nok ikke regnet med, at min bryllupsrejse skulle starte med at jeg kastede op i flyet, samtidig med, at de sagde ”Welcome to the Seychelles”, hvorefter jeg en time efter skulle sidde i en swimmingpool og drikke champagne (på hel tom mave). Tro det eller ej, så var det faktisk starten på mit livs bedste rejse.
 
Vi træder ud af flyet og det er som at blive ramt af en mur af varme og fugt. Omgivelserne er utrolige; høje klipper tæt bevokset med grønne palmer og buske med eksotiske blomster i alverdens farver. Vender man sig om og kigger den modsatte vej, kan man se havet og et par små øer i det fjerne. Det er uden tvivl den flottest beliggende lufthavn, jeg nogensinde er landet i.
 
Vi får vores bagage og går ud af lufthavnsbygningen igen. Det føles stadig, som at træde ind i en botanisk have –man kan slet ikke stoppe med at iagttage naturen omkring en. Vi bliver hentet af en chauffør, som allerede står og venter på os. Både min kommende mand (på dette tidspunkt) og min mors mand laver den klassiske fejl at sætte sig ind på chaufførens plads i tro om, at det er passagersiden. På Seychellerne kører man i venstre side.
 
Vi skal på her på hovedøen Mahè de første 3 dage af vores to ugers ferie på Seychellerne. Chaufføren kører ad hovedvejen langs vandet ca. 10 km. Så er vi i Anse Royale, byen vi skal bo i, og han drejer væk fra hovedvejen og i modsat retning af vandet. Vi forsætter lidt ad denne vej førend han drejer ned ad en mindre vej, for at køre op ad en endnu mindre vej og så går det ellers opad. Vejen er virkelig stejl! Vi kigger lidt forundret ud af vinduet alle sammen, for vi er virkelig havnet i den lokale ende af byen (vi finder senere ud af, at alle steder her på Seychellerne er ”lokalt” og det er netop en del af charmen ved dette sted). Næsten oppe på toppen af bjerget kører han ind ad en stor låge og så er vi fremme. Hvilket syn!
Vi har lejet to hytter, som vi alle seks skal bo i. De viser sig at være placeret på en skøn grund omkranset af palmer og høje træer og den mest fantastiske havudsigt. Hytterne er også utroligt flotte indeni og har to store verandaer. To lokale damer, der gør rent i hytterne, står og tager imod os og fortæller os et par praktiske ting, førend de går igen.
 
Og så er vi bare os... Det er helt vildt at dette er vores sted for 3 dage og her er ingen andre! Vi finder en flaske champagne på is inde i vores hytte –der ligger også et kort, hvor hende, der ejer hytterne ønsker os tillykke med vore forestående bryllup. I løbet af fem minutter er vi alle i vores badetøj og ligger i swimmingpoolen med at glas champagne i hånden. Jeg glemmer alt om min (særdeles) tomme mave, at klokken kun er 5 om morgenen efter dansk tid og at jeg derfor er vildt træt. Det her er bare livet!
 
Vi bor ca. et kvarters gang fra vandet, men det kræver lidt ekstra energi at gå hjem, da vi bor så højt oppe. Vi lærer dog hurtigt af de lokale, at man skal zig-zagge op ad vejen –så føles det ikke ligeså stejlt. Nede for enden af vores vej ligger to lokale købmænd, hvor man kan købe lidt brød, vand og diverse konserves. Her er ikke det helt store udvalg. Nede ved vandet er der nogle enkelte restauranter, hvor vi spiser frokost og aftensmad et par gange. Stranden her i Anse Royale er helt fantastisk! Det overrasker os lidt, da den ikke går for at være noget særligt her på Seychellerne. Standarden må derfor være ret høj og vi kan slet ikke vente med at se dem, som eftersigende skulle være ”flotte”. Sandet her er groft men helt hvidt og vandet er klart og turkist. Hele stranden er omkranset af palmer, der bøjer sig ind over sandet og giver skygge enkelte steder.
 
Det viser sig, at Jardin du Roi ligger oppe for enden af vores vej. Det er en slags botanisk have og er en af de 10 ”must sees” på Seychellerne. En af dagene går vi derop og det viser sig at blive en stor oplevelse.
 
Den sidste dag har vi lejet en bil, så vi kan komme ud at se resten af øen. Øen er kun 27 km. lang og 8 km. lang, så det skulle være muligt at se det meste på en enkelt dag. Man kan også sagtens tage busser rundt, de ser forholdsvis nye ud og koster ingenting, men da vi ikke havde så mange dage, tænkte vi, at vi kunne spare transporttid ved at leje en bil. Bilen bliver afleveret oppe ved vores hytter om morgenen og viser sig ikke at være specielt stor. To sidder helt fint på forsæderne og de resterende fire af os klemmer os sammen på bagsædet.
 
Først stopper vi nede ved Anse Takamaka, som er en stor bred hvid sandstrand. Her er dog kæmpe bølger, så det bliver kun til en soppe tur. Der er græs ned til stranden og her går et par køer og hygger sig. Næste stop bliver Anse Soleil. For at komme derned kører vi ned ad en lille vej, der ellers bare bliver ved med at sno sig. Vejen er meget smal og ikke særligt plan, så vi krydser fingre for, at der ikke kommer en modkørende bil. Stranden er rigtig hyggelig og vi får snorket en del. Bagefter ligger vi og slapper af og nogle af os går en tur langs stranden. En af de fede ting ved Seychellerne er, at der ingen mennesker er! Man kan altid ligge for sig selv og det er sjældent man ser andre turister.
Vi kører videre og stopper og får frokost ved Barbarons. Her sidder vi og nyder udsigten ud over vandet, mens vi får dejlig kreolsk mad. Med fornyet energi forsætter vi turen. Selve køreturen er også noget af en oplevelse, da man hele tiden kører langs vandet. Her får vi hele tiden øje på nogle af de andre øer og gætter på hvilke det er.
 
Vi kører ind i Port Launay Marine National Park, men området er ikke hegnet ind eller afmærket, det betyder blot at det er et beskyttet område. Stranden er rigtigt flot og meget anderledes, end de andre vi har set på vores tur. Her er meget grønt, selv vandet har en grønlig farve i stedet for den turkise, som ellers kendetegner Seychellerne. Stedet minder meget om en regnskov. Her er mange lokale, der bader ellers spiser frokost på stranden. Vi tager vores snorkler, masker og finner på og svømmer over til klipperne i den ene side af bugten. Der er en del liv under vandet, men sigtbarheden er ikke så god her på grund af vandets grønlige farve.
På vejen tilbage kører vi op til et vandfald. Igen er vejen utroligt smal, ujævn og stejl, så det bliver noget af en prøvelse at komme derop. Vi parkerer oppe på toppen, hvor der er en lille plads og et hus. Vi skal betale til damen i huset for at komme op til vandfaldet. Efter at have betalt skal vi gå om i hendes ”baghave” hvorfra der går en sti op til vandfaldet. Det er utroligt flot og det største vandfald, jeg har set. Vi når også at nyde solnedgangen oppe på toppen, men må herefter skynde os ned ad den dårlige vej, inden den bliver helt kulsort.
 
Da vi når hovedvejen har mørket allerede bredt sig og vi beslutter os derfor for at køre hjemad. Vi skyder genvej ind over øen i stedet for at skulle køre hele vejen langs kysten igen. Vi når ikke at se hele øen, men vi føler helt sikkert, at vi har fået set rigtig meget. Vi spiser aftensmad hjemme i vores have og ellers går aftenen med at pakke, da vi skal videre næste morgen. Vi skal ned til havnen i hovedstaden Victoria, for at sejle videre til Praslin. Jeg er meget spændt på at se den næste ø, ikke mindst fordi det er her jeg skal giftes.



Vælg land: