FORSIDE   |   LANDE   |   INSPIRATION   |   BILLEDER   |   OM OS  |   KONTAKT  


Fodbold i Rom

06-10-2007 | Italien | Af Mårten Florentz

Det er ingen hemmelighed at drenge i alle aldre valfarter til fodbold i England og Spanien – men den sande fodboldfan bør ikke kunne sove roligt i sin seng før han (M/K) har været til ”Gioco Calcio” i Italien! Som garvet fodboldfan med fodboldoplevelser på flere kontinenter og fast plads til landskampe i Parken, var forventningerne ikke lave da kursen blev sat mod Stadio Olimpico i Den Evige Stad, Rom og opgøret mellem de lokale favoritter AS Roma og Inter fra Milano.

Der skal ikke herske tvivl om, at det er noget særligt at gå til fodbold i Italien – og måske i særdeleshed i Rom. Der ligger en særlig stemning over strømmen af folk der samles ved metro-opgange og ved sporvognsperronerne – modsat i Danmark hvor der ofte er en opløftet stemning, så er det næsten det modsatte man oplever her. Det kan måske bedst beskrives som en cool andægtig stemning, som egentlig går fint i tråd med den attitude som romerne i al almindelighed lægger for dagen.

Ikke desto mindre er AS Roma logoer, halstørklæder og spilletrøjer nærmest allestedsnærværende og der er ingen tvivl om, at det at gå til fodbold er noget helt særligt. Børn har deres fædre i den ene hånd og et Roma-flag i den anden og små piger render rundt i lyserøde spilletrøjer med ti-tallet og ”Totti” på ryggen – og der er overraskende mange mødre der har deres børn med til foldboldkamp…

Personligt var jeg overrasket over, at der ikke er flere fra bedsteforældre-generationen til stede, men det at gå til fodbold er modsat eks. i Spanien åbenbart et fænomen der primært er for de unge. Efter at have vandret rundt i byen er man dog ikke i tvivl om, at AS Roma er HELE Roms hold.

2 timer før kick-off er strømmen mod den olympiske by i Rom, der ligger smukt placeret nord for centrum langs Tiberens bredder, tiltagende og alt imens det italienske militærpolitis (Il Carabinieri) helikoptere patruljerer i luften ovenfor, bliver det olympiske stadion langsomt fyldt. Langsomt, men sikkert, tiltager stemningen i styrke, og alt imens højtråbende ølsælgere forsøger at overdøve publikum løber begge hold på banen til opvarmning.

Udeholdet kommer først på banen og bliver mødt af en øredøvende pibekoncert – der afløses af et jubelbrøl da hjemmeholdet indtager banen. Samtidig spilles AS Romas hymne i højttalerne og 70.000 roma-fans stemmer i og synger stolte om AS Roma som ”unico grande amore” og ”core de sta citta” (hhv. ’den eneste sande kærlighed’ og ’byens hjerte’, red.). Som Roma-fan er det svært ikke at blive berørt af denne gestus, som viser tilskuernes kærlighed til klubben – og som almindelig dødelig er det et smukt skue at se de bordeaux og gul/orange farver fra halstørklæder og flag dække tilskuerpladserne, imens en macho italiener med smøg og glat hår synger sit hjerte ud, som var det til hans hjertes udkårne. Romerne LEVER fodbold !

Roms ubestridte stjerne er kaptajnen og 10’eren Francesco Totti – måske bedre kendt i DK som ham, der spyttede Christian Poulsen under EM i Portugal. Igennem hele sin karriere har han spillet for AS Roma – lige fra juniorårene til han debuterede som 16-årig på klubbens førstehold og til nu som kaptajn. Et sjældent syn i moderne professionel fodbold, hvilket også understreger hans betydning for holdet og for byens selvforståelse.

Denne position som holdets og byens ”capitano” accentueres flot under den klassiske opremsning af spillerne på de to hold. Hvor udeholdets profiler hurtigt gennemlæses til en intens pibekoncert, får hver enkelt af hjemmeholdets spillere et rungende og kraftigt brøl med på vejen. Selv spillerne der starter på bænken får en tilkendegivende klapsalve med på vejen – og først til allersidst bliver stemningen pisket godt op af stadionspeakeren før Tottis navn råbes op og modtager dagens største bifald og jubelråb. Ingen tvivl om, at han er den ubestridte darling og superstar…

Derimod får et par af Inters spillere kærligheden at føle hver gang de modtager bolden – de har tidligere spillet for Roma, men har svigtet klubben og dens stolte tilhængere ved at tage til en klub fra Milano, som i forvejen er en torn i øjet på hovedstadens beboere. De kunne kun have gjort det værre ved at skifte til Juventus fra Torino eller lokalrivalerne SS Lazio…hvilket nærmest er at betegne som en dødssynd.

Spillet er meget taktisk og der bliver spillet lige til grænsen – og ofte også over grænsen. Men dommerne tillader tydeligvis også større ’interaktion’ mellem spillerne. Eksempelvis bliver en Inter-spiller klart hevet i trøjen mindre end 3 meter fra liniedommeren, der undlader at markere frispark. Italien er også berygtet for at have ’hjemmebanedommere’, og tendensen er da også at finde i denne kamp. Ikke desto mindre er det medrivende, og hver tackling påkalder publikums hyldest og hver gang Totti sender en tværaflevering til de fremstormende angribere går de et sus igennem tilskuerpladserne.

Det er dog intet at regne for i sammenligning med den eufori og følelsesmæssige udladning der finder sted når Roma scorer…70.000 fans går helt i sort og hopper, skriger, omfaver hinanden, rækker knyttede hænder i vejret og folder hænderne mod himlen, alt imens udebaneholdet får en ordentlig én på hatten rent verbalt – mens der selvfølgelig gestikuleres kraftigt og sikkert også temmelig groft. Hele stadion ryster og synger i samlet flok til spillerne på banen og stemningen får 10 nyk opad – en fantastisk oplevelse som overgår alle publikumsoplevelser jeg nogensinde har haft (U2 - Go home…), og jeg vil anbefale alle at prøve det mindst én gang i livet – i Rom, Italien, Spanien eller andre steder i verden…det er simpelthen uimodståeligt og livsbekræftende – og vanedannende udover alle grænser.

Italiensk fodbold er berygtet for sine voldelige fans, men på denne tur var der ikke optræk til noget der blot lignede sammenstød – og der sad endda enkelte Inter-fans i den sektion blandt Roma-fans som vi sad i, der jublede over deres holds indsats, uden at der blev tysset eller lagt an til ballade overfor dem. Men med den sammensætning af fans (børn og fædre, døtre og mødre, unge kærestepar mv.) ville jeg også blive overrasket over at se sammenstød – dog var der talstærkt politi til stede overalt i nærheden af stadion, men med så mange mennesker samlet på et sted er det jo ikke utænkeligt, at der er enkelte brodne kar. En som sagt – vi oplevede intet der tilnærmelsesvis ødelagde den gode stemning…tværtimod var det fra ende til anden en fornøjelse at opleve fodbold på italiensk – det er bestemt ikke sidste gang!

Mange selskaber arrangerer rejser til Italien. Vejle Rejser arrangerer ture selv med kort varsel med fly, centralt hotel og adgang til stadion for mellem 4000 og 4500 kr. Ellers kan det godt betale sig at arrangere selv i god tid og få gode priser på flyrejsen – kamp-billetter kan ofte købes tæt på stadion eller på internet, og hoteller er der masser af overalt i landet. Men det letteste er så absolut at ringe til en rejsearrangør og sætte en dato – man betaler sikkert mere for det, men slipper for alt bøvlet med at organisere.




Vælg land: