FORSIDE   |   LANDE   |   INSPIRATION   |   BILLEDER   |   OM OS  |   KONTAKT  


Big Island - Hawaii

04-10-2007 | USA | Af Thomas H. Allin, thomas@allin.dk

2 uger af sommeren 2006 tilbragte jeg på "The Big Island", bedre kendt som Hawaii. Min tur derover var mest arbejde, men da dette for det meste foregik om natten blev der også tid til at se øen i dagtimerne. Billedet viser yours truly på ladet af en Pick-up truck på vej til toppen af Mauna Kea.

Øen Hawaii

Strengt taget taler de lokale kun om øen Hawaii når de siger Hawaii, selvom de fleste forbinder hele øgruppen med dette navn og den amerikanske delstat. Hawaii er mere eller mindre to-delt, specielt i sommerhalvåret. Den nordlige og østlige del af øen er meget frugtbare, da det stort set regner hver eneste dag. Derimod er den sydlige og vestlige del mere golde, og her kan man måske bedst sætte pris på øens barske fremtoning og vulkanske historie.

Øen Hawaii er den eneste i øgruppen hvor der er vulkansk aktivitet. Helt dominerende er vulkanen Mauna Loa, som stadig er aktiv, og akkurat når op i 4000 meters højde. Det andet store bjerg på øen er Mauna Kea (4205 m), som også er en gammel vulkan, men som havde sit sidste udbrud for mere end 4000 år siden. Mauna Kea er nu så stabil at man har turdet bygge et astronomisk observatorium på dens top, som ligger i mere end 4400 m. Begge vulkaner står på et stort bjergplataeu, som mest af alt minder om en noget grovkornet ørken.

Hawaii forbindes om noget sted med Surfing på enorme stillehavsbølger. Når man taler om Surfing er det dog øen Oahu, der er mest populær. Her er specielt den nordvendte kyst udsat for enorme bølger i vinterhalvåret. Når det gå vildt for sig er bølgerne ofte mere end 10 m høje, fra dal til top. Nordkysten på Hawaii er også udsat for den høje "surf", som bølgerne kaldes, men her er kysten præget af klipper og skær, samt svær tilgængelig, hvilket gør surfingen her endog meget farlig (som om det ikke var galt nok med bølgerne selv).
 
Min tur til Hawaii

Min tur til Hawaii handlede mest om at afprøve måleinstrumenter til rumfart på observatoriet på Mauna Kea. Derfor var der ikke så meget tid til bare at nyde øen, men jeg nåede alligevel lidt rundt.

Steder jeg vi fremhæve på Hawaii er:

Mauna Kea / Mauna Loa. At leje en bil og køre op på plateauet mellem Mauna Kea og Mauna Loa er i sig selv en kæmpe oplevelse. Vejen derop hedder "Saddle Road", og man skal udtrykkeligt bede om lov af biludlejeren for at få lov til at køre derop (noter det i kontrakten!). Det er nemlig noget af en rystetur, og flere steder advares der pludselig om "road dip" - hvor vejen pludselig dykker ned i en fordybning.
 
Det siges at man kan flyve henover disse dips med tilpas høj fart (og folk har i tidens løb prøvet -- bevidst eller ubevidst), men jeg skal bestemt ikke anbefale at man prøver.

Selvom landskabet er fabelagtigt, skal man passe på med hvor man begiver sig hen. Dels er det meget svært at bevæge sig rundt i lavabunkerne, også til fods ,og dels er plateauet delvis udlagt til militært område. Og når US Army siger "hold afstand" skal man være mere end almindelig dum for at trodse dem. Det siges at man kan opleve tanks der farer rundt i lavabunkerne med ufattelig høj fart.
 


Har man lyst og mod til en måneskinstur på plateauet kan man af og til nyde den mest fantastiske stjernehimmel. Luften heroppe er tør og klar (når vejret er det samme), og der er ikke megen lysforurening midt ude i stillehavet. Og hvis man ellers ikke har tendens til højdesyge er en tur op til observatoriet på Mauna Kea også en mulighed.
Det kan anbefales at checke observatoriets hjemmeside for bestemte begivenheder eller rundvisninger på Mauna Kea. Observatoriet har en souvenir-shop i ca. 3500 m's højde, samt boliger for de astronomer der arbejder helt oppe på toppen. Det er ikke muligt at begive sig til toppen i egen bil, og kan heller ikke anbefales. Dog er udsigten fra ladet af en Pickup vidunderlig på såvel op- som nedturen fra toppen.

Vulkanen Kilauea danner sammen med Mauna Loa rammen om den største nationalpark på Hawaii. Kilauea er et enormt næsten perfekt ringformet krater, som er aktivt. I nationalparken er der flere sådanne aktive kratere, men nær Kilauea kan man bedst sætte sig ind i øens skabelse og udvikling, idet der er bl.a. er et museum og asfalterede veje hele vejen rundt om Kilauea. Lava fra Mouna Loa flyder igennem underjordiske lava kanaler hele vejen ned til havet, hvor det falder i havet i et spektakulært show af røg og damp. Afhængig af aktiviteten af vulkanen er det muligt at komme meget tæt på den flydende Lava, men vær forberedt på en længere gåtur i uvejsomt terræn, og respekter de anviste gåruter. Det kan være livsfarligt at lade være.

Nordkysten af øen er som nævnt ikke helt så turistvenlig som resten af øen. Dog er det bestemt en tur værd at tage til f.eks. Hawi, og derfra videre ned til Keokea bay – hvor regnskov møder stillehavet på flotteste vis. Kommer man fra Kona kan det anbefales at vælge rute 250 tilbage mod Kona. Vejen er ført op på et plateau hvorfra der er en utrolig udsigt mod både Mauna Loa og havet. Perfekt til solnedgangsfotos. Husk at tage jer tid til at stoppe og få en kop kaffe af og til i de små byer der ligger på nordspidsen af øen.

Hilo. Hovedbyen på Hawaii er måske ikke den mest ophidsende, rent arkitektonisk. Men det er her, man finder de rigtige indbyggere på øen - altså dem der ikke udelukkende har indtægter via turisme eller beslægtede erhverv.
Hilo ligger inde i bunden af en bugt, og huser øens anden større lufthavn. Det bemærker man hurtigt når den første flyvemaskine har passeret en i 100 m højde.
Hilo er i flere omgange blevet ramt af Tsunamier; senest i 1960.




Andet der er værd at vide

Flyveturen dertil. Hawaii ligger næsten direkte på den anden side af jorden i forhold til Danmark. Dvs. når klokken er 3 derhjemme er den også 3 - om natten - på Hawaii, i hvert fald om sommeren. Det skal man lige huske hvis man ringer hjem. Skype fungerer fint, også på denne lange afstand.

Det kan bestemt svare sig at shoppe rundt når man skal have en flybillet dertil. Man kommer hurtigt over 10.000,- per næse, og det endda hvis man er ude i god tid. For at undgå for meget lufthavnscirkus kan det ofte svare sig at flyve direkte fra København til en by i det vestlige USA, for herfra at fange en flyver direkte til Hawaii. Seattle er det bedste bud på en tur med kun et stop.

Kaffe. På Hawaii er klimaet nærmest perfekt til kaffedyrkning. De store mængder af regn, kombineret med masser af sol og varme, samt den næringsrige vulkanske jord gør et eller andet tryllenummer ved kaffen. Selvom prisen stadig er i den øvre ende – beregn omkring 70-100 kr for 500g af ”normal” kvalitet (udbuddet er også begrænset), er det pengene værd. I visse sammenhænge nævnes Kona kaffe på linje med Jamaican Blue Mountain coffe, som rivaler til at kalde sig verdens bedste kaffe.
 
Gå efter de middelristede bønner - det er for godt til at lave espresso af - og husk at det skal være ægte (100%) Kona kaffe. Og hvis du skulle have plads i bagagen aftager jeg gerne nogle ekstra poser!!! Man kan med fordel købe kaffen direkte hos avlerne; på vejen fra Kona til Hilo ligger de som perler på en snor. Alternativt kan man købe kaffe på markedet i Kona, men husk at prutte om prisen.
 
Mangofrugter og anden god frugt kan købes til overflod på Hawaii. Markedet i Kona er specielt godt, da det her er muligt at købe frugten hos dem der høster den. Det kan undre at medens papayaer næsten kastes i nakken på folk, er mangoen forholdsvis dyr. Specielt når man ved kørsel i omegnen af Kona nærmest skal passe på ikke at træde i nedfaldne mangoer. De lugter ikke godt hvis de har ligget for længe – man fristes jo til at samle dem op, men check lige om de er revnet.

Tunfisk sælges på Hawaii på linje med svinekød herhjemme; dog en anelse dyrere. Hvorvidt det er sundt at spise tun i de mængder, jeg gjorde det mens jeg var derovre ved jeg ikke, men der gik ikke en dag eller aften uden tun-sushi med soya og wasabisauce. Mums. Let grillet tun (lad være med at gennemstege, blev der sagt – det er ikke nødvendigt når fisken er frisk) mellem et par stykker sandwhichbrød og lidt salat er også kræs.

Edderkopper.
På Hawaii lever en af de mest hidsige edderkopper i verden; den såkaldte Cane Spider. De er ikke bange for noget som helst, og kan endda finde på at gå til angreb, selvom de ikke er giftige. Da bæstet også er stort som en underkop og har lange, behårede ben, frygtede jeg inden min tur at blive overfaldet af sådan en karl. Selvom jeg prøvede ihærdigt lykkedes det mig dog ikke i løbet af de 14 dage at støde på en - men nu er I advaret! Nysgerrige kan slå "Cane spider" op på Google Images.
 
Strandene og havet. Strandende på det sydvestlige Hawaii er fantastiske. Sandet er koralsand, og dyrelivet helt fantastisk. Her svømmer man tit blandt havskildpadder, og kan specielt på strandende nær Kona komme i nærkontakt med utroligt mange flotte fisk – husk et undervandskamera! Der er også en bugt – Captain Cook Bay - hvor man relativt nemt kan komme til at svømme sammen med store flokke af delfiner. Turbåde fra Kona giver også mulighed for snorkling ved nattetide, hvor store djævlerokker jager tæt ved kysten. Lyset fra projektører på bådene tiltrækker føde til rokkerne, og der kan være mellem 20 og 50 af de enorme fisk på en gang. Hvis man er tilpas avanceret skulle det være muligt at sidde på havbunden med Scuba-gear og nyde synet nedefra.



Vælg land: