FORSIDE   |   LANDE   |   INSPIRATION   |   BILLEDER   |   OM OS  |   KONTAKT  


Dykning i Sudan

28. december 2007 | | Af Peter Steen Leidersdorff

At dykke i Sudan er anderledes end at dykke i nabolandet Egypten. Hajerne i Sudan er verdenskendte! Store mængder af hammerhajer og grå hajer patroljere rundt i vandet. Det er ikke til at forestille sig hvor flotte blødkorallerne er her og revene er i perfekt stand og vrimler af liv.
 
Du kan også besøge Cousteau's undervandsby: Precontinent II ved Sha'b Rumi. Disse rev er blandt de aller bedste i verden. Kun 1200 dykkere besøger disse perfekte koralrev i Sudan hvert år.
 
Sudan har været hærget af krig i mange år og det har kastet en skygge over landet. Men koralrevene i Sudan har fascineret dykkere i årtier. Desværre har den dårlige infrastruktur og den politiske ustabilitet gjort at Sudan har været et meget svært sted at komme til at dykke. Men hvis du magter og selv planlægger det, så vil du blive belønnet i rigelige mængder. Du får stort set denne del af Rødehavet for dig selv. Et par dedikerede liveaboards dykkeroperatører har længe forsøgt at opretholde muligheden for at man kan besøge dykkerstederne i Sudan. Dog skal man huske at landet mangler medicin, dygtige læger og hospitalsudstyr.
 
Men tingene ændrer sig, men husk alligevel altid at få information af fx udenrigsministeriet inden sin afrejse.

Højdepunkter

Hvis du er så heldig at få lov til at dykke i Sudan, så er alt højdepunkter. I hvert fald alt undervandet. Her rigelige mængder af alle de store fisk. Især hajer...

Dykkersæson

I Sudan er vejret normalt dejligt og varmt hele året rundt. Temperaturen kan være uhyggelig høj i sommermånederne. Fra januar til april kan det være koldt om natten.

Dykkerområder i Sudan

Nordlige Sudan
Det bedste dykning i Sudan findes ved undersøiske bjerge et stykke udefra kysten, hvor koralvæggene falder til store dybder. I nord findes de kendte dykkersteder Shaab Rumi og Angarosh, som næsten virker som magneter for hajer. Ud af det blå kommer stimer af hammerhajer.
 
Port Sudan
Underfor havnen i Port Sudan, findes der et par gode dykkersteder, som ligger beskyttet af Wingate revet. Umbria er et af de bedste vragdyk i Rødehavet. Det fleste liveaboards starter ved revene ud for Port Sudan.
 
Sydlige Sudan
Nogle dykkere mener at den bedste dykning i Sudan findes sydpå. Her er dog problemer med vind, sigtbarhed og mange steder er det svært at ligge med bådene. Revene ved Dahrat Ghab og Dahrat Abid går for at være de bedste i Rødehavet.

Videoer fra Sudan

Videoerne åbner på vores undervandsportal koralrev.dk

 
 
 
 
 
 



Vælg land: