FORSIDE   |   LANDE   |   INSPIRATION   |   BILLEDER   |   OM OS  |   KONTAKT  


Koralrev og koraller - hvad er det?

3. januar 2009 | Dykning | Af Peter Steen Leidersdorff

Koralrev er nogle af de mest komplekse og farvefulde tropiske økokosystemer - og kan konkurrere med regnskove i henhold til mængden af liv. Koralrev er opbygget af små organismer, som er hjem for nogle af de mest fascinerende planter og dyr i verden. De smukke koralrev fanger folks opmærksomhed og de indeholder en utrolig mængde ressourcer - både for lokale og for alle os andre.

Hvad er et koralrev?
Koralrev er massive strukturer af kalksten. Selvom tusindvis af arter bor i koralrev, er det kun en mindre del af dem, der producerer kalksten, som bygger koralrevet. Den vigtigste byggesten er koraller.

Koralrevene i verden indholder mere end 25 procent af alle de kendte arter i havene. De er et af de mest komplekse økosystemer på planeten og er hjem for mere end 4.000 forskellige typer fisk, 700 forskellige type koraller og tusindvis af andre planter og dyr.
 
En god måde at beskrive et koralrev på, er ved at tænke på det som en travl by, hvor bygningerne er koraller og hvor tusindvis af indbyggere kommer og går.

Hvad er koraller?
Koraller bliver tit forvekslet med at være klipper eller planter, men er faktisk sammensat af bittesmå dyr kaldet 'koralpolypper'. Når man siger "koral", så refererer man faktisk til disse små dyr og de skeletter de efterlader, når de dør.
 
Selvom der er mange hundrede forskellige typer koraller, bliver de generelt samlet i to kategorier: Hårde koraller og bløde koraller. Hårdkoraller vokser i kolonier og er arkitekterne bag koralrevene. Disse er bygget af kalksten, som er hårdt og til sidst bliver til klippe. Blødkoraller er bløde og ligner ofte planter og træer under vandet.
 
Hvor findes koraller?
Koralrev findes i mere end 100 lande over hele verden. De fleste koralrev er beliggende i Stillehavet, Det indiske ocean, Caribien, Det røde hav og i den Arabiske golf. Koraller vokser dog også andre steder. På verdensplan dækker koralrev 284.300 km2 (anslået).
 
Koralrev vokser bedst i vandtemperaturer mellem 21 og 29 grader - det er dog muligt for blødkoraller at vokse i varmere og koldere steder, men her vil de vokse meget langsomt. Koraller foretrækker klart og gennemsigtigt vand. Det er muligt at finde koraller i dybder helt ned til 91 meter, men koraller vokser dårligt, når dybden kommer under 20-27 meter. Koraller vokser også dårligt ved flodudmundinger, da de har brug for saltvand til at overleve.
Se detaljeret kort over hvor der finder koralrev her (åbner et billede i nyt vindue)
Se artikel med billeder og beskrivelse af forskellige koraller her.

Hvor gamle er koralrev?
Koralrevene, som man finder i verden nu, begyndte at forme sig for mere end 50 millioner år siden. Man skal ikke længere væk end til Faxe i Danmark for at finde et af verdens ældste koralrev, som blev dannet for 65 millioner år siden. Det er dog desværre for længst uddødt. De fleste af de nuværende kendte koralrev er mellem 5.000 og 10.000 år gamle. Selvom størrelsen nogle gange indikere alderen på et koralrev, er det ikke altid rigtigt, da forskellige koraller vokser i forskellig hastighed. Her spiller vandtemperaturen, iltmængden osv. ind.

Hvordan er et koralrev bygget?
Koralrev er meget komplekse strukturer, som bliver delt af en masse fisk og andre dyr. Hvis man tænker over et koralrev som en travl by, kan en koralkoloni tænkes som en lejlighedsbygning med mange forskellige rum, som huser en masse liv.

Det er ikke alle koraller, som opbygger koralrevene. De egentlige arkitekter bag koralrevene er hård- og stenkorallerne, som tit kaldes rev-opbyggende koraller. Når hårdkorallernes polypper vokser, producerer de kalksten til deres skelet. Når de dør, bliver deres skelet tilbage og bliver så brugt som fundament for nye koralpolypper, som bygger deres ny skeletter ovenpå de gamle.

Hvor hurtigt vokser koraller?
Koraller vokser med forskellig hastighed afhængigt af vandtemperatur, saltholdighed, frisk vand og adgangen til mad. De store massive koraller vokser langsomt - ca. 5 til 25 millimeter om året i længden. Staghorn og Branching koraller kan dog vokse meget hurtigere - med op til ca. 20 cm pr. år.
 
Hvordan får koraller deres farve?
De fleste koralpolypper har gennemsigtige kroppe og deres skeletter er hvide - ligesom menneskers. De får deres farve fra de alger, som bor inde i dem. Algerne producerer nemlig pigmenter og disse kan ses gennem deres gennemsigtige kroppe og giver derved korallerne flotte farver.

Hvad behøver koraller for at overleve?
 
Sollys: Koraller skal vokse i klart vand, hvor sollyset kan nå dem. Koraller overlever på grund af algen, som vokser inde i den. Algen behøver sollys for at overleve og derfor behøver koraller sollys. Derfor ser man ikke tit koraller dybere end 50 meter, men der er dog koraller, som kan vokse længere nede.
 
Klart vand: Koraller har brug for klart vand for at overleve og trives ikke godt, hvis vandet er uklart. Sediment og plankton kan gøre vandet uklart, som derved nedsætter mængden af sollys, som når algerne inde i korallerne.
 
Temperatur: De koraller, der bygger revene, har brug for varmt vand for at overleve. Forskellige koraller i forskellige områder kan modstå forskellige vandtemperaturer. Koraller har det dog generelt bedst i vandtemperaturer mellem 21-29 grader.
 
Rent vand: Koraller er meget påvirkelige af forurening og sedimenter. Sedimenter kan sætte sig på korallen og derved forhindre sollyset i at nå ned til algerne.
 
Saltvand: Koraller har også brug for saltvand for at overleve og der skal helst være den helt rigtige balance af salt i vandet.

Hvilke typer koralrev findes der?
I de fleste områder med rige koralsamfund har koralpolyppernes kalkskeletter udviklet sig, så de danner flere forskellelige revtyper:
 
Strandrev
Strandrev optræder på lavt vand når land. De når typisk en dybde på 15-45 meter, afhængigt af faktorer som havbundens profil, og dybde samt sigtbarhed. I Malaysia og Thailand er en stor del af revene af denne type.
 
Pletrev
I teorien kan rev opstå overalt, hvor den underliggende klippebund gennem en vis tid har været tæt nok på overfladen til, at korallerne kan etablere sig og vokse. Havets overflade kan være steget betydeligt siden, da eller andre geologiske forandringer kan være indtruffet, så havbunden under overfladen er kommet til at ligge dybere. Hvad der end er sket, ser man mange steder disse rev som isolerede småbjerge eller høje på havbunden. De varierer i størrelse fra ti til mange tusind meteri diameter. Toppen er som regel et par meter under overfladen, og nogle rev rager op over overfladen og er dækket af sandbanker.
 
Barriere rev
Barriererev optræder langs kanten af øer eller kontinentalsokler og er nogle meget solide konstruktioner. Den største forskel på barriererev og strandrev, bortset fra størrelsen, er, at barriererev er adskilt fra land af en bred, dyb lagune. Barriererevets yderkant falder stejlt mod havbunden. Disse rev er oprindeligt dannet på lavt vand, og efterhånden som havet har hævet sig, er de vokset opad, så deres levende, øverste del fortsat er nær overfladen. Great Barrier Reef i Australien er det største og med kendte barriere rev i verden.
 
Atoller
Disse ældgamle formationer er dannet for millioner af år siden og har form som ringformede rev, der omslutter en lavvandet lagune og falder stejlt til stor dybde på ydersiden. Atoller startede som strandrev omkring vulkanøer. Mens revets basis langsomt sank under vandet, forsatte toppens vækst. De fleste af verdens atoller findes i Det Indiske Ocean og i Stillehavet.
 

Læs og se mere:
Koralrev.dk - se videoer, billeder og nyheder
Forskellige koraller - se en masse flotte og spændende koraller
 

Billeder af koralrev og koraller

Billederne åbner på vores anden portal koralrev.dk

 
 
 
 
 


 

 
 
 
 
 



Vælg land: