FORSIDE   |   LANDE   |   INSPIRATION   |   BILLEDER   |   OM OS  |   KONTAKT  


De bedste sportsrejser i Europa: 3 spændende destinationer

24. maj 2021 | Danmark | Af Redaktionen


Mange turister vælger at kombinere rejser med sport, og vi ser her nærmere på nogle af de bedste sportsrejser i Europa.

Sportsturisme er blevet mere populært igennem de senere år, hvor det faktisk er blevet en af de største grunde til at folk rejser. Specielt i Europa, hvor der findes mange sportsfans. Hvis du også er vild med sport, får du derfor tre bud på, hvad der kan være din næste rejsedestination.

Følg de danske håndboldherrer til EM i Ungarn og Slovakiet

EM i herrehåndbold finder sted i januar 2022, hvor Ungarn og Slovakiet er værter. Her forventes der store ting, af Danmark, der på det seneste har overtaget tronen som verdens bedste håndboldnation. Det viste herrene især, da Danmark vandt VM i håndbold tidligere på året , og der er efterhånden begyndt at være en forventning til det danske landshold, der altså præsterer på øverste hylde. Det ser vi også hos bookmakere der tilbyder spil på håndbold. De har nemlig Danmark som favorit til at vinde EM næste år til odds 3.75. Hvis du gerne vil opleve en EM-slutrunde, hvor Danmark står med gode muligheder for at vinde, kan det være du skal til at få booket din billet.

Hvis du er håndboldfan, har du i hvert fald muligeheden for at få en oplevelse du aldrig glemmer. Også selvom Danmark skulle gå hen og tabe. Med Mikkel Hansen i topform kan alt dog ske, så mon ikke Danmark klarer skærene.

Oplev fodbold fra bedste skuffe i München

Fodbold er generelt set den mest populære sport i Europa, og de fleste europæiske lande, kan byde på store fodboldoplevelser. Det er dog især England og Spanien, der igennem de sidste mange år har haft rampelyset.


Der findes dog mange spændende fodboldoplevelser i nogle af de andre lande. Tag for eksempel Tyskland. Et land med et kæmpe hjerte for fodbold. Næsten lige meget om du tager ind for at se en kamp fra den tredjebedste række eller en Bundesliga-kamp, så kan du være sikker på en fantastisk oplevelse. De tyske fans er nemlig nogle af de mest passioneret i verden, og der hersker derfor en fantastisk stemning på de tyske stadions.

Især Bayern Münchens stadion Allianz Arena er et besøg værd. Bayern er Tysklands bedste hold, og de vandt igen i år det tyske mesterskab. Med plads til 71.000 er Allianz Arena således et af de mest stemningsfyldte stadions i hele Europa, og her får du en oplevelse for livet.

Til tennis i Paris

Er du til tennis kan Roland-Garros i Paris anbefales. Lige meget om du holder med Nadal, Federer eller en helt anden, er det altid fantastisk at opleve en tennisturnering. Roland-Garros er en af de mest interessante turneringer af dem alle. Det eneste du behøver er egentligt bare at finde ud af hvornår din favorit tennisspiller spiller, og så planlægge din rejse efter det. The French Open er i hvert fald en af de oplevelser, der er meget bedre at opleve på stadion frem for at se på tv.

Der er altså masser af gode sportsoplevelser, der bare venter på at blive opdaget. Hvis det lyder som noget for dig, så er det bare med at komme afsted.




Vælg land: