FORSIDE   |   LANDE   |   INSPIRATION   |   BILLEDER   |   OM OS  |   KONTAKT  




Frivilligt arbejde i udlandet

22. februar 2016 | verden | Af Redaktionen


Det bliver stadig mere og mere populært, at tage frivilligt arbejde i udlandet. Det er en unik mulighed for at rejse og samtidigt gøre noget godt for andre mennesker – og ikke mindst sig selv.

Interessen er stigende

Om det skyldes mediernes beretninger, eller om det i højere grad handler om en medfødt medmenneskelighed, er svært at sige, men en ting er sikkert: frivilligt arbejde i udlandet er uhyre populært. Hos organisationen Global Contact, der hører under Mellemfolkeligt Samvirke, mærker man således en stigning i antallet af folk, der ønsker at drage til fjerne himmelstrøg for at gøre noget godt for andre end dem selv.

Det er en ret unik måde at rejse på, da det ofte giver et mere nuanceret billede af f.eks. Afrika, end man kender det fra blandt andet safarirejser, der ofte er præget af en god portion luksus og som sådan giver et fint indblik i kontinentets spændende dyreliv, men knap så meget i de lokales præmisser og levevilkår. Hvis man vælger at påtage sig frivilligt arbejde i udlandet, vil man således opleve verden ”som den er”, og det er ikke altid et specielt kønt syn.

Frivilligt arbejde i udlandet kræver tid og kapital

Selvom interessen, efterspørgslen og også udbuddet er ret massivt, er det ikke alle, der har tid eller økonomisk råderum til at påtage sig frivilligt arbejde i udlandet. Et ophold varer typisk cirka 15 uger og koster ofte på den dyre side af 30.000 kr. pr. person.

Når man tager opholdets længe i betragtning, er 30.000+ måske ikke så slemt, men det kræver jo dels, at du har kapitalen til at finansiere turen, men også at du har tid til at hive et par måneder ud af kalenderen. Frivilligt arbejde i udlandet kan dog sidestilles med et slags højskoleophold. Forskellen er bare, at du udover at udvikle dig på et personligt plan, samtidig gør en kæmpe forskel for en gruppe mennesker, der ikke er født under en ligeså heldig stjerne som os her i Danmark.

Uselvisk og sympatisk rejse

Det kan måske lyde som om, vi er skeptiske i forhold til denne type rejser, men det vil vi gerne mane til jorden med det samme. At påtage sig frivilligt arbejde i udlandet er både uselvisk og særdeles sympatisk, og vi opfordrer alle, der har mulighed for det til at gøre det. Jo flere jo bedre. Vi påpeger blot, at det ikke er helt uden omkostninger, og at der således er nogle overvejelser der skal gøres, inden man tager afsted. Men om det er en god ide? Ja, det kan der vist ikke herske nogen tvivl om.

Hvor skal vi hen, du?

Hvor du vælger at tage hen og hvilken type arbejde du ønsker, er egentlig op til dig selv. Du kan således komme til Jordan, El Salvador, Nepal eller Ghana og du kan arbejde med børn, truede dyr, fattige eller handicappede. Det er næsten kun fantasien, der sætter grænser.

Hvor du vælger at tage hen, afhænger dermed af hvilken type arbejde, du ønsker at bidrage med. Man kan selvfølgelig også vende den om, så vi i stedet fokuserer på typen af arbejde, og så vælger destination på baggrund af det. Det kommer sig egentlig ikke så nøje, om det er det ene eller det andet, der driver dig. Det vigtigste er bare, at du gør det.

Ved at tage frivilligt arbejde i udlandet, er du med til at forbedre vilkårene for nogle af verdens fattigste og mindst privilegerede. Det er en unik mulighed for, at komme på kanten af verden, lære noget om vores globale samfund og ikke mindst få en masse oplevelser, der vil præge dig i lang tid fremover. 


Vælg land: