FORSIDE   |   LANDE   |   INSPIRATION   |   BILLEDER   |   OM OS  |   KONTAKT  


Husk visum hvis du skal til Australien

11. oktober 2015 | Australien | Af Redaktionen

Australien er en drømmedestination for mange mennesker. Med sin fantastiske natur, milde klima og venlige folkefærd er det et land, der er værd at rejse om på den anden side af jordkloden for.

Når du har købt flybilletten til Australien, skal du dog være opmærksom på, at du skal have et visum for at komme ind. 

De australske immigrationsmyndigheder er strikse med, hvem de lukker ind i landet, og f.eks. kan man ikke få visum, hvis man har været i fængsel i over 12 måneder – lidt pudsigt for et land, som har en fortid som koloni for britiske straffefanger…

Den gode nyhed er dog, at det i dag er hurtigt og let at ansøge om et visum til Australien. Man kan ansøge online og dermed behøver man ikke besøge den australske ambassade længere eller sende sit pas.

Når man ansøger online, vil man i de fleste tilfælde få et svar på sin ansøgning i løbet af et par timer. Det anbefales dog at ansøge mindst 14 dage før afrejse.

Selve visummet er forbundet til ens pasnummer, så når man ankommer til lufthavnen i Australien, skal man bare vise sit pas, som herefter bliver tjekket i systemet.

Et almindeligt turist- eller forretningsvisum (også kaldet eVisitor) gælder i 12 måneder, og man kan blive i Australien i tre måneder ad gangen. 
Dette visum kan ikke forlænges, og man er nødt til at være udenfor landet, for at kunne ansøge om et nyt. 


Mens man ikke skal angive mange oplysninger for at ansøge om et turist- eller forretningsvisum til Australien, er der lidt strengere krav til et Working Holiday Visum

Dette visum er nødvendigt, hvis du rejser til Australien på en såkaldt arbejdsferie, som mange unge benytter sig af.

For at kunne få dette visum skal man være mellem 18 og 30 år, ikke have børn og være i god fysisk form. 

Visummet er gyldigt i et år, og i den tid må man kun arbejde for samme arbejdsgiver i seks måneder. 

Meningen med dette visum er, at man er i Australien for at få en oplevelse, så man reelt kun arbejder for at kunne finansiere sin ferie. Man kan også vælge at studere i højest fire måneder i stedet for at holde ferie. 

Mange får f.eks. job i landbrugssektoren i den australske Outback, hvor man f.eks. kan komme til at klippe får eller plukke frugt. Det kan godt lyde hårdt, men arbejdsforholdene er gode, og man vil få mange sjove oplevelser sammen med de andre arbejdere, hvor mange også er på arbejdsferie i Australien.




Vælg land: