FORSIDE   |   LANDE   |   INSPIRATION   |   BILLEDER   |   OM OS  |   KONTAKT  


Universal rejseadapter

30. marts 2015 | verden | Af Sandra Leidersdorff

SKross World Adapter Pro

Vi har gennem de seneste mange år rejst 5-6 gange om året til forskellige destinationer over hele verden. Uanset hvor i verden vi tager hen, og om det er for en enkel weekend eller flere uger, er en del af det faste indhold i vores back-packs altid mobiltelefoner, spejlreflekskamera og Go-pro kamera. Vi har derfor også indtil flere forskellige opladere med (til trods for ekstra batterier), og vi er afhængige af at kunne oplade de forskellige ting. Hvem har ikke prøvet at stå og skulle tage et billede af en løve på savannen eller en ubeskrivelig smuk solnedgang i Caribien – og så opdaget til ens store ærgrelse, at der ikke er mere batteri på kameraet?!

Det er ikke kun sket én gang, at vi er kommet af sted på en af vores rejser uden en adapter, og hvis det har været en af vores heldige gange, har vi opdaget det i lufthavnen og fået købt en ny. Det betyder dog også, at vi hurtigt har fået samlet et stort lager af forskellige adaptere, men vi kan alligevel aldrig huske, hvilke lande de forskellige adaptere virker til – og så kommer vi igen af sted uden adapter eller med en forkert.

Det var derfor et super godt fund, vi gjorde, da vi faldt over denne rejseadapter  (SKross World Adapter Pro), som kan anvendes i 150 lande verden over, og derfor både kan ryge med i tasken til USA og til Asien. Den er samtidig meget sikker, da den også kan anvendes til jord-stik. Nu har vi kunnet smide alle de mange adaptere ud, som vi har samlet gennem tiden og i stedet erstatte dem med denne ene adapter. Forhåbentlig betyder det også, at vi slipper for at stå stressede i lufthavnen og være nødsagede til at smide en masse penge efter endnu en adapter (og som sikkert ligger tilsvarende hjemme i skuffen).

Nu kan vi have denne rejseadapter som fast indhold i back-pack’en og altid være sikre på at kunne oplade vores telefoner og kameraer, når vi er ude at rejse. Og hvis vi er rigtigt heldige, så husker vi også altid at have opladet alle kameraerne, så vi ikke står med det perfekte motiv og opdager, at der ikke er batteri på kameraet til at forevige det.

Se video af rejseadapteren:


Den kan købes her:



Vælg land: