FORSIDE   |   LANDE   |   INSPIRATION   |   BILLEDER   |   OM OS  |   KONTAKT  


Oplevelser på ski

1. december 2014 | verden | Af Redaktionen

Eftersom Grønland er kendt for is og sne, er der ofte meget fokus på, hvad landet ellers kan tilbyde, og hvordan de grønne områder er. Det er også vigtigt at fremhæve de andre ting, men vi skal ikke glemme, hvad al den is og sne rent faktisk kan give os. 

En ting er at kunne samle sne og kaste med snebolde og bygge en snemand, noget andet er at komme op på tinderne og se ud over horisonten. Der findes forskellige aktiviteter, der alle foregår på ski/ snowboard i den ene eller anden forstand. 
 
Ski touring

En baglandsoplevelse omringet af en smuk natur i stilhed. Det er en næsten terapeutisk oplevelse med fjeldenes storhed, der troner over en helt fra toppen til fjordens vandkant. Turen i sig selv kan dog godt kræve lidt fysik, da det eneste, der får dig rundt, er dine egne ben. Der er ingen snescooter eller hundeslæde til at transportere dig rundt, men slutmålet på toppen er det hele værd.


I selskab med en guide bevæger i jer mod toppen. Der køres som regel fra 1200-1600 meters højde på vestkysten og helt ned til vandet, og fra omkring 2000 meters højde på østkysten og i det fleste tilfælde helt ned til vandkanten. 
Heliskiing

Pulsen skal op, adrenalinen kører rundt i kroppen, og området er uberørt. Med heliskiing kommer du helt op i højderne og får testet din form og dine evner maximalt. Der er skiløb fra tinde til havoverfladen, hvor hvaler, sæler og isbjørne holder til. Frygter du, at der ikke er plads nok til at give den gas og se det hele, så tager du fejl. I helikopteren på vej op til toppen vil du kunne skue over de 250.000 km2 snedækket vildmark under dig.  

Man skal ikke være bange for, at det er den samme tur i de 7-8 nedløb, det bliver til. For hver gang helikopteren sætter dig af, flyver den ned og henter dig igen, for derefter at bringe dig op til en ny tinde. Dermed er der hele tiden nye ruter, nye syn og en anderledes oplevelse. 

Terrænet er godt for alle niveauer af skiløbere, det betyder dog ikke, at alle kan kaste sig ud i heliskiing, da det er en meget fysisk udfordrende aktivitet. Det er noget sæsonpræget, om du befinder dig i øst eller vest. De allerbedste forhold findes i april, oftest i marts og og til tider i maj. 

Arctic Circle Race

Er man til det mere fysiske, men ikke helt ønsker det ekstreme som ved heliskiing, findes der alternativer. I slut marts, start april, afholdes det tre dage lange Arctic Circle Race. Løbet er på 160 kilometer og er kendt som verdens hårdeste langrendsløb. Der findes andre løb, som er længere, men det er de høje bjerge i Sisimiut, der skaber de hårdere forhold.

Det er hårdt for krop og sjæl, overnatning i soveposer og pulvermad. Ingen synes, det er sjovt, men mange ser det som en heroisk sejr, ligemeget om de kommer over målstregen først eller sidst. Der er hvert år over 150 deltager, størstedelen af deltagerne er grønlændere, men både motionsløbere og professionelle langrendsløbere fra 20 andre lande deltager også




Vælg land: