FORSIDE   |   LANDE   |   INSPIRATION   |   BILLEDER   |   OM OS  |   KONTAKT  


Koh Lipe i Thailand

13. september 2010 | Thailand | Af Peter Leidersdorff

Koh Lipe er en lille ø i den sydlige del af Andamanhavet. Øen er beliggende i Satun provinsen, tæt på øen Langkawi i Malaysia. Koh Lipe Har fantastisk strande, god dykning og en dejlig afslappet stemning.
 
Koh Lipe (undertiden også benævnt Ko LeePay eller Koh Lipeh) er en del af Tarutao National Marine Park, en stor gruppe af over 70 øer. Koh Lipe er en del af en mindre klynge af øer kaldet Butangøerne, omkring 60 km fra kysten. Navnet "Koh Lipe" betyder papirøen på det lokale sprog.
 
Der er 3 store strande på Koh Lipe: Pattaya Beach, Sunset Beach og Sunrise Beach. Den første er den mest populære og har et stort udvalg af hoteller, barer og restauranter. Sunrise Beach har en hel del resorts samt en lille bydel med nogle basale butikker og små spisesteder. Sunset Beach er den mindste strand og har kun har et par steder at bo.
 
Der er også et par afsondrede strande på Koh Lipe, nogle af dem med små familiedrevne steder at bo som f.eks. Sanom Beach og Billa Beach. Alle strandene er forbundet med veje og stier og de fleste af dem kan også nås med long tail-bådene.
 
Der er masser af resorts og steder at bo over hele øen, og på grund af øens beskedne størrelse, kan man uanset, hvor man bor, gå til en strand på mindre end 15 minutter.
 
Der er flere ubeboede øer, der nemt kan nås med en long tail-båd, alle mellem 15 minutter og 1 time væk. De 2 store; Koh Adang og Koh Rawi har et område, hvor camping er muligt. Her er der også bungalows og telte til rådighed, og der er en lille restaurant (åben fra november til maj).
Koh Lipe har virkelig god snorkling direkte fra stranden, men de bedste steder nås på snorkelture til de omkringliggende øer.
 
Der er nogle rigtigt gode steder at dykke i nærheden af Koh Lipe og til forskel fra andre steder i Thailand, er dykningen omkring Koh Lipe stadig fredelig og afslappet. Der er ca. 7 dykkercentre på Koh Lipe og de har alle nogenlunde samme standard og service. Forskellen ligger normalt i stemningen på dykkercenteret.
 
Selve dykningen er utrolig flot. Her er flotte koralhaver med både hård- og blødkoraller og det vrimler ofte med fisk. Ved flere af dykkerstederne kan man se djævlerokker og leopardhajer. Er man til vragdykning, er der også mulighed for det, da skibet Yong Hua sank ved Koh Lipe for 10 år siden.
 
Højsæsonen på Koh Lipe starter i begyndelsen af november og varer indtil den første halvdel af maj. I højsæsonen er der dagligt færger fra flere øer og fra fastlandet. Sæsonen topper fra begyndelsen af december og varer til slutningen af februar. I denne periode er det klogt at foretage en reservation på forhånd, da det ellers kan være svært at finde et ordentligt sted at bo.
 
Der afgår dagligt færger, der forbinder Koh Lipe til Pak Barra på fastlandet og det derfor muligt at besøge Koh Lipe året rundt. Selvom en del af stederne er lukket i lavsæsonen, er der alligevel også nogen, der holder åbent hele året. Øen kan forekomme lidt øde i denne periode, men dette betyder samtidig, at du får stranden for dig selv og nogle steder tilbyder helt op til 50% rabat.



Vælg land: