FORSIDE   |   LANDE   |   INSPIRATION   |   BILLEDER   |   OM OS  |   KONTAKT  


Det nordvestlige Sydafrika

28. februar 2010 | Sydafrika | Af Casinotop10.dk

Området omkring Johannesburg vil blive base for mange danskere under fodbold-VM i Sydafrika. Vi har set på, hvad de medrejsende danske fodboldtilhængere kan få tiden til at gå med, når bolden ikke ruller.
 
Mere end 10.000 danskere ventes at følge med det danske landshold til sommerens store sportsbegivenhed, VM i Sydafrika. Udover at opleve stemningen ved et verdensmesterskab i fodbold kan de danske fodboldfans glæde sig til fantastiske naturoplevelser og mødet med et festligt og imødekommende folk, der vil vise sig fra den bedste side i den måneds tid, som VM varer.
 
De danske tilhængere vil sikkert komme til at opholde sig meget i den nordvestlige del af landet, da Danmark skal spille sine kampe i denne del. Den første kamp mod Holland spilles i Johannesburg, mens de to øvrige kampe mod Cameroun og Japan spilles i de nærliggende Pretoria og Rustenburg. Pretoria er næsten smeltet sammen med millionbyen Johannesburg, mens Rustenburg kun ligger en times kørsel væk.
 
Heldigvis er der også masser af seværdigheder i dette område af landet, og de tilrejsende fodboldfans kommer ikke til at kede sig i de dage, hvor de ikke skal på stadion. Samtidig er infrastrukturen også godt udbygget med fine veje og gode transportforbindelser med tog, bus eller fly, så det er let at komme frem og tilbage.
 
Safari på savannen
Når man er i Sydafrika er det nærmest obligatorisk med en safari-tur. Der er flere naturreservater i den nordvestlige del af landet, bl.a. nationalparken Pilanesberg lidt nord for Rustenburg. Pilanesberg er lidt større end Bornholm, og på savannen er der et rigt dyreliv med blandt andet løver, elefanter og næsehorn. Lidt længere nord for Pilanesberg tæt ved grænsen til Botswana finder man desuden Madikwe-parken.

Kruger National ParkSkulle man have et par dage til overs kunne det måske være en idé med en tur til Kruger National Park, der ligger i den østlige del af landet og grænser op til Mozambique. Da det tager 7-8 timer at køre dertil fra Johannesburg, kan det anbefales at flyve dertil. Parken er næsten halvt så stor som Danmark og er Sydafrikas største turistattraktion. Her lever der 147 arter dyr, bl.a. ca. 1500 løver, 12.000 elefanter og 86.000 impalaer. De opholder sig i et storslået landskab, som buskmændene også valgte som deres bosted for mange år siden. Deres hulemalerier er spredt ud over hele parken.
 
Solens og guldets by
Sydafrika er dog meget mere end vilde dyr og smuk natur, landet byder også på masser af underholdning og aktiviteter. Tæt ved Rustenburg og Pilanesberg finder man Sun City, der er en stor ferieby og tiltrækker et enormt antal turister. Har man børn med eller er bare en barnlig sjæl, vil Sun Citys store vandpark Valley of the Waves helt sikkert være et hit, og samtidig er det en livlig by om aftenen og natten med masser af barer og restauranter. Der er også flere casinoer i byen, og Sun City er også kendt som Sydafrikas svar på Las Vegas.

Valley of the WavesEt andet interessant udflugtsmål i stil med Sun City er Gold Reef City tæt ved Johannesburg. Gold Reef City er en forlystelsespark med masser af karuseller, rutchebaner og sjov for hele familien, men samtidig fortælles historien om, hvordan guldgravere flokkedes til området i det 19. århundrede for at finde det gyldne metal. Her er der også et kæmpestort casino, hvor man selv kan prøve lykken som ”guldgraver”. Men før man kaster sig ud i den spændende verden med spilleautomater, blackjack og roulette, bør man besøge en casino guide, hvor man både kan læse om de forskellige casinospil og prøve dem online.

Et besøg i Sydafrikas største by, Johannesburg, og den administrative hovedstad Pretoria er også et besøg værd – også på de de dage, hvor der ikke er fodboldkampe i byen. Her er der masser af shoppingmuligheder, seværdigheder og et hyggeligt natteliv, hvor de danske fodboldfans forhåbentligt kan fejre de danske sejre på fodboldbanen.



Vælg land: