FORSIDE   |   LANDE   |   INSPIRATION   |   BILLEDER   |   OM OS  |   KONTAKT  


Desroches Island - Seychellerne

4. oktober 2009 | Seychellerne | Af Peter Leidersdorff

En næsten helt uforstyrret paradis-koralø med frodig vegetation, perfekte strande, plantager med kokosnødder og en indbydende undervandsverden: Desroches Island garanterer en totalt afslappende ferie langt væk fra hverdagens problemer og stres.
 
Desroches IslandFor dem, der leder efter en mulighed for at opleve en næsten fuldstændig uforstyrret og uspoleret ø i Det Indiske Ocean - der er Desroches den ideele destination. Denne koral-atol hører til ønationen Seychellerne i Det indiske Ocean og ligger ca. 30 minutters flyvning sydvest fra hovedøen Mahé.
 
Det er den ø i Amirantes-gruppen, der er åben for turister og det er oplagt, da øen stort set er som paradis. Det tropiske klima gør, at øen hele året har dejlig varme- og forfriskende vinde fra Det Indiske Ocean. Der er egentlig ikke en speciel sæson, der er bedst, men de bedste måneder at beøsge denne koral atol med sine fantastiske strande, er marts, april, maj, oktober og november.
 
Desroches Island Resort selv er fantastisk - det skal virkelig ses. Denne lille ø er kun 6,2 km lang og 1 km bred. Kystlinjen er omkranset af 15 km perfekt sandstrand.
 
Desroches Island
Desroches Island Resort er en perfekt base, hvor man kan udforske paradisøen og med den eksklutivitet, dette resort tilbyder, er det ikke nogen overraskelse, at resortet er medlem af “Small Luxury Hotels of the World”. Resortet tilbyder 20 suiter, 25 kæmpe villaer eller en presidential villa, der er 750m2 stor. Alle er bygget i harmoni med naturen af de bedste materialer, der selvfølgelig passer til øen.
 
Det er muligt at cykle rundt på øen, men det er dog ofte dykning, der tiltrækker mange af de besøgende til denne paradisø. Vandet omkring Desroches er dybt, klart og meget rent. Det vrimler med fisk og koraller under vandet og der er mange steder, hvor man kan snorkle. Der findes 14 dykkersteder, der ofte besøges. De mest kendte er 'Desroches Drop' og 'The Canyon'.
 
Det er også muligt at tage på deep-sea fiskeri, windsurfe, sejle i kano og kajak og spille tennis. Eller hvis man vil forkæles, kan man måske besøge øens spa og få en dejlig massage.
 
Et perfekt paradis - kun 9 timers flyvning fra Europa.
 
Se også:
 
 
Fakta:
Det koster ca. 6.000 - 8.000 kr. for en returbillet til Mahé. Derefter skal man flyve ca. 30 min. til Desroches.

Prisen for at bo på resortet er fra 355 euro pr. person pr. nat alt inklusiv. Dog kan der opnås rabat, hvis man bestiller flere overnatninger og eventuelt booker gennem et rejsebureau.



Vælg land: