FORSIDE   |   LANDE   |   INSPIRATION   |   BILLEDER   |   OM OS  |   KONTAKT  


Wakatobi - verdens flotteste dykkersted?

10. april 2009 | Indonesien | Af Peter Leidersdorff

Området omkring Wakatobi er hurtigt ved at få status som et af verdens bedste dykkersteder. Den lille gruppe småøer sydøst for Sulawesi i Indonesien byder formentlig på de flotteste og mest sunde koralrev du nogensinde vil opleve.
 
Wakatobi er et af de nyeste og mest spændende dykkerområde i Indonesien. Stedet har vundet flere priser for sin imponerende dykning. Selvom det er relativt let at komme fra Bali til Wakatobi med et mindre fly, så får man stadig den pioneer-dykker følelse når man dykker ved Wakatobi. Her findes talrige smukke dykkersteder, som kun er en lille bådtur væk fra resortet. Det bedste er dog Wakatobi's husrev der kun ligger 20 meter fra kysten og er kendt som det flotteste husrev i verden.
 
Desværre er det hverken billigt at bo på resortet eller komme herud med liveaboard.
 

Dykkersteder ved Wakatobi

House Reef
Kun 20 meter fra din seng finder du paradis dykkerstedet kaladet Wakatobis House Reef. Over morgenmaden går snakken livligt om fascination og oplevelser om hvad der af mange er blevet kaldt "Verdens bedste husrev". Man starter med at svømme langs en sandbund, hvor man ofte møder ål, blåplettede pilrokker og små gobies. Hurtig kommer der et drop-off, hvor man derefter går ned til ca. 12 meter. Derefter følger man bare med strømmen ned af væggen, der er beklædt med smukke koraller og huser en masse forskellige rejer, krabber og nøgensnegle. Derudover ses ofte dragefisk, scorpionfisk og flagermusfisk. Med lidt held møder man ofte også skildpadder og ørnerokker. Dykkerstedet er mindst ligeså smukt om natten.

Dykkersæson

Marts til december er den bedste sæson for dykning ved Wakatobi. Dette gælder både for hvis der dykkes fra resortet eller fra liveaboard.
 

Hvordan kan jeg dykke ved Wakatobi

Dykning foregår enten fra resort eller via liveaboard.
http://www.wakatobi.com
http://pelagian.wakatobi.com
 

Dykkerforhold

Perfekt for: Små dyr, undervands-fotografering, strømdyk, koralrevets liv og sundhed, sigtbarhed
Mindre godt: Vrag og ikke dykkeroplevelser
Dybde: 5 - > 40 m
Sigtbarhed: 15 - 80 m
Strøm: Moderat
Overflade: Stille
Vandtemperatur: 26 - 39° C
Dykkererfaring: Begynder - øvede
Antal dykkersteder: >50
Hvor: 1.020 km nordøst for Bali (2½ time med fly)
Adgang via: Resort og liveaboard
Anbefalet rejse længde: 7 - 11 dage
 

Videoer fra Wakatobi

Åbner på koralrev.dk
 
 
 
 
 
 



Vælg land: