FORSIDE   |   LANDE   |   INSPIRATION   |   BILLEDER   |   OM OS  |   KONTAKT  


Blåplettet pilrokke

17. januar 2009 | Dykning | Af Peter Steen Leidersdorff

Den blåplettede pilrokke er en af de rokker man offest møder i tropiske farvande og koralrev. Den kendes på sine klare, blå pletter på en grøngul bundfarve.
 
Den ses for det meste under fremspring og er en sky, frygtsom fisk, der ofte begraver sig i sandet, når dykkere nærmer sig. Den kan blive op til omkring 50 cm i bredden og halen er for det meste en del længere end selve kroppen. Den lever af bløddyr og krabber.
 
Den kan tildele et meget ubehageligt stik med sin hale, der slår en pig ind i offeret. Skaftet kan brække, så spidsen forbliver i såret. Pilrokken udskiller også en gift, der dog ikke i sig selv er dødelig for mennesker. Der findes kun meget få bekræftede tilfælde, hvor mennesker er blevet dræbt af pilrokker. Det seneste og nok mest kendte skete den 4 september 2006, da Steve Irwin (australsk dyreentusiast og krokodillejæger) blev dræbt af en pilrokke ud for Australiens nordøstkyst.
 

Facts om blåplettede pilrokker

Navn: Blåplettet pilrokke
Engelsk navn: Bluespotted stingray
Videnskabeligt navn: Dasyatis kuhlii
Størrelse: Max 50 cm. i bredden
Føde: Bløddyr og krabber.
Hvor findes de: Ved de fleste koralrev
 

Videoer af blåplettede pilrokker

Åbner på vores undervandsportal koralrev.dk
 

Blåplettet pilrokke ved Shab Rhumi





Billeder af blåplettede pilrokker

Åbner på vores undervandsportal koralrev.dk
 



Vælg land: