FORSIDE   |   LANDE   |   INSPIRATION   |   BILLEDER   |   OM OS  |   KONTAKT  


Nøgensnegl (nudibranch)

26. oktober 2008 | Dykning | Af Peter Steen Leidersdorff

Der findes mere end 3.000 kendte arter af nudibranch, og der bliver identificeret nye næsten hver dag. Det søde, sjove og farverige udseende gør dem til et af de mest yndede motiver for undervandsfotografer.
 
NøgensneglMed nøgensnegle har moder jord udtrykt sin vildeste fantasi af farve og form. Nøgensneglene er med i den store orden af baggællesnegle. Der findes mere end 3.000 kendte arter af nøgensnegle - alle i forskellige former og farver. De er havsnegle, hvor kroppen hverken har skal eller et hus. Selve ordet nudibranch (nøgensnegl) kommer fordi, sneglenes gæller sidder frit som en busket gevækst på bagkroppen. Nudibranch betyder nøgne gæller.
 
De har gennem evolutionen mistet deres hus og er derved afhængige af andre forsvarsmekanismer. Derfor er de ofte meget farvestrålende, hvilket virker som camouflage overfor for fisk, eller som skræmmer rovdyr ved at foregive at sneglen er giftig eller ildesmagende. Deres farve og form og deres manglende mulighed for at flygte gør, at nøgensneglene er et af de mest populære motiver for undervandsfotografer.
 
De er rovdyr, der langsomt pløjer gennem områder og spiser alger, svampe, anemoner, koraller og faktisk også andre nøgensnegle. Til at identificere ofre har de to meget følsomme fangarme placeret på toppen af deres hoveder.
 
Sneglene er hermafroditer, men kan ikke befrugte sig selv. De kan parre sig med andre modne nøgensnegle. De lever i alt mellem 1 måned og 1 år.

Nøgensnegl Facts

Navn: Nøgensnegl
Engelsk navn: Nudibranch
Videnskabeligt navn: Nudibranchia
Størrelse: 2 - 50 cm
Føde: Alger, svampe, anemoner, koraller og faktisk også andre nøgensnegle.
Hvor findes de: I de fleste salte have - dog trives de bedst i varmt tropisk hav

Videoer af nøgensnegle

Åbner på koralrev.dk
 
 
 
 
 

Billeder af nøgensnegle

Åbner på koralrev.dk
 
 
 
 



Vælg land: