FORSIDE   |   LANDE   |   INSPIRATION   |   BILLEDER   |   OM OS  |   KONTAKT  


Dyrene på den østafrikanske savanne -næsehornet

1. maj 2008 | Tanzania | Af Sandra Leidersdorff

Næsehornet er et kæmpe stort pattedyr, der vejer mellem 1 og 2 tons. Pga. dens størrelse har den stort set ingen andre fjender end mennesket. Der findes to forskellige slags næsehorn i Afrika; det sorte og det hvide. Trods navnet er begge typer grå og har de karakteristiske to horn på næsen, hvoraf det forreste er længere end det bagved.
 
Det er umiddelbart ikke lige til at se forskel på det hvide og det sorte næsehorn. Det hvide næsehorn har en pukkel på nakken og et langt ansigt. Det sorte næsehorn har, som andre typer af næsehorn, tre tæer på hver fod og derudover en meget tyk, grå hud uden hår.
Næsehornet har et meget tæt forhold til sin unge og de lever sammen indtil, ungen er mellem to og fire år. Herefter slutter ungen sig nogle gange til en anden mor med sin unge, for derefter at leve alene. Næsehornet kan blive op til mellem 35 og 40 år gammel.
Det sorte næsehorn lever af forskellige blade, planter, buske og småtræer. Det lever derfor i meget tæt beplantede områder. Det hvide næsehorn lever derimod udelukkende af græs og lever derfor på savannen, ofte tæt ved et vandhul og skyggende træer.
 
Navn: Næsehorn, Rhinoceros (engelsk), Diceros bicornis (latin for det sorte næsehorn), Ceratotherium simum (latin for det hvide næsehorn).



Vælg land: